Slow steaming kan sende redere i retten

Ejere af containerskibe, der slow steamer deres skibe, risikerer at blive sagsøgt af lejeren.

Foto: Finn Frandsen

En afgørelse i den britiske sø- og handelsret har givet Clipper Bulk ret til at fratrække den tabte tid fra slow steaming, skriver nyhedsbrevet The Loadstar.

Sagen er principiel  og kan benyttes i containerindustrien, mener flere advokater.

I november sidste år afviste en dommer en appelsag, der vedrørte en strid mellem Bulk Ship Union SA og Clipper Bulk. Sidstnævnte havde som lejer af et skib forinden fået medhold ved en lokal domstol i en anklage mod skibets ejer Bulk Ship Union for at have brudt en klausul i en lejeaftale mellem de to parter, der fastslår, at en last skal leveres hurtigst muligt ("with utmost despatch", red.).

Slow steaming hakker stor luns af CO2-udledning 

Clipper Buk havde lejet skibet Pearl C tilbage i 2006 i en periode på 9-12 måneder til forskellige rejser, men Clipper valgte på et tidspunkt at tilbageholde en del af lejen med henvisning til skibets "underperformance" med påstand om, at skibet ikke var i stand til at levere lasten hurtigt muligt, og at lejeren af skibet dermed kunne fratrække den tabte tid på grund af skibets slow steaming. Det fremgår af en analyse af afgørelsen, som advokatfirmaet Stoner Chambers har udarbejdet, skriver The Loadstar.

Ejeren af skibet, Bulk Ship Union, havde beordret skibets kaptajn at sejle under 13 knob, som også var nedfældet i aftalen. En lokal domstol konkluderede, at ejeren havde brudt  aftalen. En afgørelse, som den britiske sø- og handelsret altså valgte at fastholde.

SeaIntel: Redere kan spare millioner på kortere kajtid 

"Vi tror, at rettens beslutning i sagen om Pearl C bestemt er relevant i forhold til containerindustrien, fordi sagen bekræfter, at i de tilfælde, hvor en ejer bevidst slow steamer og konsekvent underperformer, vil det være det samme som at bryde en aftales indhold om "hurtigst muligt", og som vil gøre det legitimt for lejeren at fratrække den tabte tid," understreger de to advokater Matthew Gore og Daisy Rayner fra Holman Fenwick Willan over for The Loadstar:

"Lejere af containerskibe vil hilse afgørelsen om Pearl C velkommen, fordi den ikke alene bekræfter den kendte praksis, at ejere kan komme til at stå til ansvar for slow steaming, men afgørelsen viser mere klart, hvor det skal fastslåes om et skib slow steamer eller ej. Lejere af containerskibe benytter i stigende grad slow steaming, men de skal leve op til deres aftalte tidsplaner, og de vil altid gå imod enhver form for slow steaming fra ejere, der truer deres tidsplaner," påpeger advokaterne.   

Befragtere nyder godt af slow steaming 

Nyhedsbrev: Store juridiske risici ved slow steaming 

BRANCHENYT
Læs også