Andelsboligejere løber stor risiko

To principielle domme kan få stor betydning for ejere af andelsboliger.

Der er dystre udsigter for flere andelsboligejere ikke mindst efter to nye domme i Højesteret. Arkivfoto

"Man kan på meget kort tid blive økonomisk krøbling."

Sådan beskriver boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann, situationen for mange andelsboligejere ikke mindst efter to principipelle Højesteretsdomme, der betyder, at to sælgere skal betale over 800.000 kr. tilbage til køberne. Pengene skal betales tilbage, fordi værdien af boligerne er faldet.

"Markedet for andelsboliger har ikke et særligt godt ry. Det er kompliceret, og med dommene bliver det endnu mere kompliceret," siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann, til epn.dk.

Hun mener, at andelsboligejere er langt mere følsomme over for konjunktur- og prissvingninger end ejere af almindelige boliger.

Større risiko

"En andelsbolig er en gearet investering, og det afspejler sig i risikoen," fastslår hun til epn.dk.

Andelsboligejere rammes meget mere direkte af konjunkturudsving end almindelige boligejere

Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom, Nordea Kredit

Et eksempel. En ejendom med 10 lejligheder koster ialt 20 mio. kr. - heraf er de 16 mio. belånt med realkreditlån. De sidste 4 mio. kr. har ejerne betalt kontant.

Nu falder priserne pludselig 10 pct.

Er der tale om ejerlejligheder, falder værdien af den enkelte lejlighed med 200.000 kr., så den nu er 1,8 mio. kr. værd. Er der tale om andelsboliger er situationen umiddelbart langt mere alvorlig. For så tages tabet i det kontante indskud altså af de 400.000.

Et stort tab

"Pludselig er der kun 200.000 kr. tilbage, og det er et tab på 50 pct. Hvis værdien rutsjer nedad, får man et ordentligt hug her og nu. Og der skal ikke ret store udsving til, før det gør ondt. Andelsboligejere rammes meget mere direkte af konjunkturudsving end almindelige boligejere," siger Lise Nytoft Bergmann, til epn.dk.

Der er tre forskellige måder at værdiansætte andelsboliger på.

  1. Den oprindelige anskaffelsespris. Det gør de færreste.
  2. Den offentlige ejendomsvurdering.
  3. En valuarvurdering.

Den sidste model er blevet langt mere udbredt i de senere år, fordi den giver adgang til at få en højere pris. Som minimum skal der foretages en vurdering hver 18. måned, men reelt foretages der vurderinger en gang om året i forbindelse med generalforsamlingerne.

Styr på vurderingerne

Dommene fra Højesteret betyder, at beboere i andelsboligforeningerne skal holde langt mere styr på vurderingerne, og det stiller store krav til bestyrelserne.

"Markedet har det ikke for godt i forvejen, og dommene rammer derfor ekstra hårdt," siger Lise Nytoft Bergmann.

Hvis det viser sig, at man kun kan få 200.000 kr. for en andelslejlighed, man har givet 400.000 for, får det også konsekvenser for den bolig, man har tænkt sig at købe i stedet.

"Det kan i den grad ændre billedet af, om man kan få opfyldt sine boligdrømme efterfølgende."

Hun mener, at markedskræfterne til en vis grad er pillet ud af andelsboligmarkedet.

"Hvis nu der pludselig etableres et busstoppested foran en stuelejlighed, så påvirker det kun ejeren af netop den lejlighed i et almindeligt byggeri, men i en andelsboligforening rammer det også ejeren på femte sal. Begreber som liebhaveri eksisterer ikke i andelsboliger. Der er mange udfordringer," fastslår Lise Nytoft Bergmann.

BRANCHENYT
Læs også