Hongkong i top – BRIK i bunden

Kun ét BRIK-land er blandt de 50 bedste lande at gøre forretning i.

Hongkong er verdens bedste land at gøre forretning i.  Arkivfoto: Niels Hougaard

Det kan godt være, at BRIK-landene er på manges læber, når det gælder fremtidens forretningsmuligheder, men det kan man ikke aflæse på Bloombergs liste over de bedste lande at gøre forretning i. Her topper Hongkong for andet år i træk foran USA og Japan med henholdsvis Holland og Tyskland som nummer fire og fem. Og kun ét BRIK-land, Kina, formår med en placering som nummer 24 at bryde ind i top 50. Det er endda et fald på fem pladser i forhold til 2011, mens de andre af de største vækstøkonomier – Indien, Rusland og Brasilien – kommer ind som nummer 54, 56 og 61 på listen, der omfatter 161 lande.

Ifølge Mads Lundby Hansen, vicedirektør i den borgerligt-liberale tænketank Cepos, skyldes det ikke mindst, at landene stadig er præget af høj korruption og dårlig håndhævelse af den private ejendomsret, mens Indien f.eks. er et svært land at operere i forretningsmæssigt...

BRANCHENYT
Læs også