1.000 mælkebønder har udsigt til konkurs

Krisen kradser usædvanligt meget hos de danske mælkebønder for tiden.

Foto: Ulrich Borch

Omkring en fjerdedel af mælkebønderne risikerer at gå konkurs i de kommende år skønner formanden for Dansk Kvæg Peder Philip fra Ribe, og han bakkes op af tal fra Videnscenteret for Landbrug i Aarhus.

Tallene viser, at en stor del af de mælk, vi køber i supermarkedet, kommer fra bønder, der er tæt på at være insolvente eller som allerede er insolvente. 

Kassen smækket i

I årene før finanskrisen lånte mange mælkebønder store beløb til investeringer i blandet andet klimateknologi.

Men krisen betyder, at bankerne nu har lukket for kasserne, så mange nu ikke kan låne penge når mælkepriserne er i bund, mener Peder Philip

- Der skal skabes mulighed, at man kan låne når der er store udsving i markedet, siger Peder Philip.

Men finanskrisen og bankernes tilbageholdenhed er ikke hele forklaringen, mener Peder Philip.

10.000 arbejdspladser på spil

De Danske krav til dyrevelfærd og bedre miljø er langt skrappere end i udlandet.

- Vi eksporterer to tredjedele af vores produktion, og de danske krav giver ulige konkurrencevilkår, så dansk mælk er dyrere at producere end mælk fra Tyskland og England, siger Peder Philip.

Han mener at der skal skabes politisk vilje til at give danske bønder vilkår på line med deres kollegaer internationalt.

- Spørgsmålet er om vi skal blive ved med at være så nidkære herhjemme, eller om vi skal have samme vilkår som andre steder, siger Peder Philip.

Han skønner at 10.000 arbejdspladser i landbruget vil gå tabt, hvis ikke de danske mælkebønder får bedre økonomi.

BRANCHENYT
Læs også