Samarbejde skal sikre del i forsvarsmilliarder

Otte virksomheder er gået sammen i et selskab, der skal øge mulighederne for at vinde milliardordre på forsvarets nye pansrede vogne.Samarbejdet er den eneste mulighed for små og mellemstore virksomheder, lyder det.

Det danske forsvar bruger bl.a. pansrede mandskabsvogne som del af indsatsen i Afghanistan.  Foto: Thomas Sjørup/Polfoto

Otte virksomheder spredt over hele Danmark er gået sammen for at få del i den check på over to mia. kr., som forsvaret i år udskriver til 400 nye pansrede mandskabsvogne.

»En ordre af den størrelse er lukket land for små og mellemstore virksomheder, men sammen kan vi levere alt det, der er brug for. Vil du som mindre eller mellemstor virksomhed i betragtning til store leverandører både i forsvaret eller andre steder, er du nødt til at slå tværfaglige kompetencer sammen,« forklarer Ib Gosmer, der til daglig er direktør i Støvring-virksomheden Necas, men også er talsmand for det nyetablerede selskab APC Group...

Læs også