DI øger presset på regeringen

DI vil have lavere selskabsskat og afgifter i regeringens nye pakke.

»Det, vi forsøger at ramme her, er forhåbentlig inden for den politiske skive. Der er en bevægelse i det politiske landskab i retning af igen at fokusere på de private virksomheder og på at skabe vækst,« siger Karsten Dybvad, DI's adm. direktør.  Foto: Nanna Kreutzmann

Presset øges på regeringen forud for dens længe ventede vækstplan, der ventes offentliggjort i næste måned. Industrien lancerede i går nemlig sit eget forslag, der på én gang skal forbedre konkurrenceevne og skabe job.

Tilsammen vil pakken til 21,5 mia. kr. skabe omtrent 15.000 nye arbejdspladser, mener interesseorganisationen DI.

Forslagene domineres af velkendte travere som en reduktion af selskabsskatten og en række afgifter. De skal hovedsageligt finansieres ved at fastfryse de offentlige udgifter i både 2014 og 2015.

DI skubber med sin plan på en dagsorden, der kæder helbredet på de offentlige finanser, væksten i den private sektor og virksomhedernes omkostningsniveau uløseligt sammen.

Investeringer og eksport

Pakken skal tiltrække investeringer og øge eksporten på én og samme gang.

»Det, vi forsøger at ramme her, er forhåbentlig inden for den politiske skive. Der er en bevægelse i det politiske landskab i retning af igen at fokusere på de private virksomheder og på at skabe vækst,« siger Karsten Dybvad, DI's adm. direktør.

Regeringen er ikke afvisende selv om statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ikke vil kommentere de enkelte forslag i planen.

»Jeg vil ikke gå ind i enkelte elementer. Jeg vil bare sige, at regeringen er dybt optaget af at rette op på den konkurrenceevne, som er faldet med næsten 20 pct. over de seneste 10 år,« siger statsministeren.

»Det skal være sådan, at det er attraktivt at have virksomhed i Danmark og skabe nye virksomheder, for det er den måde, vi skal sikre arbejdspladser på i Danmark,« siger Helle Thorning-Schmidt.

DI-udspillet
Pakken i en nøddeskal
  • Selskabsskatten skal sættes ned med 5 procentpoint fra de nuværende 25 pct. næste år, og der skal laves lav en aftale om at sænke skatten yderligere de kommende år. Det skal tiltrække investeringer, som ellers ryger til udlandet.
  • En lang række afgifter skal lettes. Fra i år til 2015 skal der afsættes vil man afsætte først 1,9 mia. kr. stigende til 6,4 mia. kr. til at lempe eller helt fjerne bl.a. afgifter på el, farligt affald, brændsel, på udnyttelse af industriel overskudsvarme og på luftforurening, også kaldet NOx-afgiften.
  • Organisationen har regnet sig frem til, at pakken kan skabe omtrent 15.000 arbejdspladser, hvoraf mere end halvdelen kommer fra afgiftssænkningerne.
  • Det meste skal finansieres ved at holde væksten i det offentlige i nul i 2014 og 2015 og ved såkaldte dynamiske effekter, som er teoretiske indtægter, der kommer, hvis pakken rent faktisk virker.
Kilde: DI

Man skal dog passe på ikke at lade sig rive med af debatten, advarer professor Philipp Schrøder fra Aarhus Universitet. En reduktion af selskabsskatten og af afgifterne vil utvivlsomt forbedre forholdene for danske virksomheder, mener han.

Han peger dog på, at med et massivt overskud på handelsbalancen og noget nær rekordoverskud på betalingsbalancen er problemet med den danske konkurrenceevne ikke akut.

»Konkurrenceevne og virksomhedernes omkostninger fylder meget i debatten, men det kun en del af historien,« siger Philipp Schrøder, der også er medlem af regeringens produktivitetskommission.

Regeringens reformer har indtil videre været møntet på at øge udbuddet af arbejdskraft og på at øge danskernes uddannelsesniveau. Både fagforeninger og erhvervslivet har længe efterspurgt tiltag, som kan skabe flere arbejdspladser gennem økonomisk vækst.

Svær balancegang

Den kommende vækstplan skal derfor balancere behovet for at skabe job her og nu med at skabe grundlaget for fremtidig vækst ved at forbedre konkurrenceevnen.

Samtidig er regeringen bundet på hænder og fødder af krav fra EU og af sin egen budgetlov om at holde de offentlige underskud under kontrol.

Regeringen har dog før vist sig at være lydhør over for netop lettelser af afgifter. Man afskaffede bl.a. den forrige regerings fedtafgift, da det viste sig, at den var for besværlig.

Virksomhederne er ikke kun usikre på, om de kan sælge deres varer i fremtiden. De er også usikre på, hvordan fremtidens erhvervsvilkår ser ud i Danmark, mener Karsten Dybvad.

Danske virksomheder har gennem en årrække holdt igen med deres investeringer herhjemme, mens de er blevet ved med at udvide deres aktiviteter i udlandet, viser en undersøgelse fra bl.a. analysehuset Copenhagen Economics. Det har skabt en mangel på investeringer, som regeringens investeringsvindue, der siden sommer har givet en klækkelig skatterabat på investeringer herhjemme, endnu ikke har kunnet løse.

Lempelserne af skatter og afgifter svarer samlet set til en lønreduktion i eksporterhvervene på godt 1,1 pct. Det er ikke meget i betragtning af, at fremstillingsvirksomhederne har tabt omtrent 20 pct. af deres konkurrenceevne på lønnen siden begyndelsen af 00'erne, viser beregninger fra Finansministeriet.

Læs også