Dansk gavmildhed går fri af krisen

Gavmildhed: På trods af krisen forventer nødhjælpsorganisationerne, at danskerne vil give masser af penge til Danmarks Indsamling.

Danskerne har samlet næsten en halv milliard kr. ind til Afrikas fattige gennem Danmarks Indsamling. Her showet i 2012.  Arkivfoto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

Når det store indsamlingsshow Danmarks Indsamling i aften kører over skærmen i bedste sendetid på DR, handler det for landets store nødhjælpsorganisationer om at få danskerne til at donere så mange penge som muligt. Det lyder umiddelbart som en svær opgave, fordi krisen de seneste år har gnavet i danskernes privatøkonomi, men de tørre tal viser, at danskerne på trods af mindre friværdi og højere arbejdsløshed ikke har haft problemer med at spytte i kassen til velgørenhed.

»Det havde været naturligt, hvis danskerne havde givet mindre på grund af krisen, men vi har faktisk oplevet en vækst de seneste mange år. Det er ikke kun os, der oplever en stabil udvikling, det gør de andre organisationer også,« siger Mads Klæstrup Kristensen, der er kommunikationschef i Folkekirkens Nødhjælp...

Læs også