Valuta: Euro presses ned af ECB-kommentarer

Investorerne på de internationale valutamarkeder reagerede torsdag aften på ECB-chef Mario Draghis advarsel om, at den stærke euro kan få konsekvenser for hele kontinentets økonomiske vækst.

 Og mens de europæiske handlere modtog centralbankchefens kommentarer efter det pengepolitiske møde i Frankfurt ved at sende euro op, var der en anderledes negativ reaktion fra de amerikanske investorer, som sendte euro markant ned, efter at de europæiske kolleger var gået hjem torsdag aften.

Det lavere niveau har holdt natten igennem, og fredag morgen koster euro 1,3410 dollar og 125,40 yen efter at være handlet så lavt som 1,3380 dollar og 124,60 yen. Torsdag eftermiddag kostede euro 1,3575 dollar og 127,20 yen. Dollar koster fredag morgen 93,50 yen mod 93,80 yen torsdag eftermiddag...

Læs også