Investor: Vestas-aktien er ren gambling

Der er dog to jokere, som kan sende Vestas-aktien i vejret.

MARTIN LYKKES BLOG OM INVESTERING

Martin Lykke
  • Martin Lykke arbejder som aktierådgiver i virksomheden NPForex.com i London.
  • Herfra laver han aktieanalyse og rådigver om aktie- og valutainvesteringer.
  • Videobloggen er lavet på baggrund af Martin Lykkes personlige holdninger og er ikke udtryk for Jyllands-Postens holdninger og synspunkter.

Onsdag den 6. februar præsenterede Vestas sit årsregnskab for 2012.

"Man kan sige meget om Vestas, men det er ikke en pengemaskine, og det skal man som investor være meget opmaerksom på," det siger investor Martin Lykke fra NPforex.com i London - i sin videoblog her på Jyllands-Posten.dk.

"Den eneste, der virkelig tjener penge på Vestas er formentlig topledelsen," mener Martin Lykke.

To jokere

Lykke peger på, at regnskabet for 2012 var svagt, og at forventningerne er i bund. Desuden har selskabet en stor gæld og en kapitaludvidelse lurer i horisonten.

Men der kan dog være et par jokere i kortspillet om Vestas.

"Det er ikke sådan, at jeg bare kategorisk vil sige, at selskabet går konkurs. Der er et par jokere som eksempelvis et muligt samarbejde med en kapitalstærk partner eller et opkøb af selskabet, og det kan man som investor spille på. Men der vil være tale om at spille, for Vestas er en gambler-aktie," vurderer Lykke.

Vestas-aktien lå inden regnskabet under kurs 35. Fredag den 8. februar er kursen oppe på 41,47 kroner.

Videobloggen er lavet på baggrund af Martin Lykkes personlige holdninger og er ikke udtryk for Jyllands-Postens holdninger og synspunkter.

Læs også