Dræb kapitalpensionen nu

Sejlivede myter om kapitalpension kan ødelægge fidus. Sådan undgår du fælderne:

Skal, skal ikke hæve kapitalpensionen? Det spørgsmål stiller mange danskere sig i øjeblikket. Men det er den bedste forretning at gøre det, viser nye beregninger.

Der er så mange myter om den nye aldersopsparing, at folk måske fravælger den på et forkert grundlag, frygter Danica.

"Der florerer en del sejlivede myter om konsekvenserne af straksbeskatningen, som der er et kraftigt behov for at få dementeret. Det er afgørende, at danskerne træffer deres beslutning om, hvad de gør med deres pension, på et oplyst grundlag, siger økonom i Danica, Lars Kjeldgaard, til epn.dk.

Slut med kapitalpension

I løbet af 2013 skal alle danskere med kapitalpension beslutte sig for, om de vil lave pensionen om til en aldersopsparing. Fidusen er, at de slipper med en lavere skat. En kapitalpension beskattes med 40 pct. Men vælger man at lave den om til en aldersopsparing, får man en skatterabat på 2,7 pct.

Til gengæld skal man betale skatten på 37,3 pct. allerede i år. Det vil sige, at en person, der har en kapitalpension på 100.000 kr., med ét slag reducerer sit indestående til 62.700 kr. Men mange tror, at de kan tjene på at bevare kapitalpensionen, fordi man får et afkast af et større beløb. Og så er der dem, der tror, der er en gevinst ved at vente med at hæve pensionen til nytår for lige at få det sidste med.

Begge dele er forkert.

Først myten om afkastet

Sådan ser det ud, hvis du har en kapitalpension på 100.000 kr., går på pension om 20 år, og pensionen kommer til udbetaling

Hvis du vælger:

Aldersopsparing

Kapitalpension

Opsparing i dag

100.000

100.000

Afgift i dag

37.300

0

Opsparing efter afgift

62.700

100.000

Rente på 4 p efter skat i 20 år

74.683

119.112

Pensionsosparing ved pensionsalderen

137.383

219.112

Afgift, når pengene udbetales

0

87.645

Udbetaling fra pension

137.383

131.467

Så myten om at vente

Så til myten om, at man med fordel kan vente med at betale afgiften sidst i 2013 for på den måde at få rente af et så stort beløb så længe som muligt. Men det at det kan betale sig - lige at få det sidste med, er en myte, der er lige så sejlivet, som den er forkert.

Regnestykket ser sådan ud. Igen tages der udgangspunkt i en kapitalpension på 100.000 kr.

Hvis du hæver:

pr. 1. januar

31. december

Opsparing i dag

100.000

100.000

Afgift 1. januar 2013

37.300

0

Opsparing efter afgift

62.700

100.000

Rente på 4 procent efter skat

2.508

4.000

Pensionsopsparing om 1 år

65.208

104.000

Afgift 31. december 2013

0

38.792

Opsparing 1. januar 2014

65.208

65.208

"Vi oplever, at mange under er i tvivl om, hvad der nu er smart i forhold til, om de skal lave deres kapitalpension om til aldersopsparing. Typisk sidder de selv og laver forkerte regnestykker, der viser, at det ikke er nogen god forretning at gøre det. Men det holder altså ikke," siger Lars Kjeldgaard.

Læs også