Europæiske aktier: Højt spil på markedet

Der er store stigninger i britiske spilleaktier fredag, efter at der måske bliver givet tilladelse til online-gambling i New Jersey.

Bwin.Party Digital Entertainment

Britiske Bwin.Party Digital Entertainment stiger omkring 20 pct. til ca. 139 pence - det er største stigning blandt det brede europæiske indeks Stoxx 600's medlemmer fredag. Det ligeledes britiske spilleselskab 888 Holdings stiger 14 pct. til 131,75 pence. Også spiludvikleren Playtech og betting-selskabet Sportech er blandt de mest stigende aktier i FTSE 100 indekset, der stiger 0,5 pct.

Guvernør i den amerikanske spillestat New Jersey Chris Christie har udtalt at han vil tillade en 10-årig prøveperiode for onlinespil i staten for at se, om det kan hjælpe på de skrantende casinoer i staten. Der er måske udsigt til, at tilladelsen allerede bliver givet til september i år, og det vil de engelske spilleselskaber også kunne lukrere på...

Læs også