Boligejere betaler mere end nødvendigt

Flere tusinde boligejere betaler mere for deres boliglån end nødvendigt.

Det er blevet en folkesport at lægge lån om. Men flere tusinde danske boligejere nægter at deltage. Arkivfoto: Jonathan Bjerg Møller/Polfoto

Hvem vil betale mere for en vare, end de behøver, og så oven i købet frivilligt?

Det vil de mange tusinde boligejere, der insisterer på ikke at omlægge deres boliglån på 5, 6 og 7 pct., selv om de ville kunne spare mange penge.

Og der er mange af dem. I øjeblikket er der boliglån for ca. 114 mia. kr. med en kuponrente på 5 pct. eller derover. Ca. 84 pct. af dem er 5 pct. obligationer, ca. 13 pct. er 6 pct. obligationer og de resterende ca. 3 pct. har en endnu højere rente.

Dyre lån

Danske boligejere har lån med en kuponrente over 5 pct. for hele 114 mia. kr.

Ca. 84 pct. af dem er 5 pct. obligationer, ca. 13 pct. er 6 pct. obligationer, og de resterende ca. 3 pct. har en kupon højere end det.

I de største serier har ca. 3 ud af 4 boligejere lån over 500.000 kr. De vil med fordel kunne omlægge til et lån med en lavere rente.

Det svarer til, at 1 ud af 28 boligejere stadig har et fast forrentet lån med en høj kuponrente.

Lån over 500.000 kr.

Man skulle tro, at der var tale om mindre lån, som det ikke er så attraktivt at konvertere. Men det er det ikke. I de største serier har tre ud af fire boligejere lån over 500.000 kr.

I realkreditinstitutterne har man længe undret sig over, hvorfor boligejerne trods mange opfordringer og en 3 pct. obligation tæt på kurs 100, ikke slår til. I Nykredit har man oven i købet døbt dem "de forsvundne boligejere." I Nordea Kredit deler man den undren og kan heller ikke forklare, hvorfor boligejerne er så stædige.

"Det er svært at forklare, hvorfor så mange boligejere vælger at holde fast i et lån med høj kuponrente, når der er åbenlyse fordele ved at konvertere. Fordele som de vel at mærke indirekte har betalt for ved lånets optagelse," siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Flere forklaringer

Hun har flere forklaringer på fænomenet:

  • Det kan være, at de forventer at have så kort en tidshorisont i deres bolig, at det ikke kan betale sig for dem at omlægge.
  • De forventer, at renten falder yderligere, og at de derfor ligger og venter på det rigtige tidspunkt.

"En sidste og formentlig bedre forklaring er, at de har glemt hvilket lån de har, og at de samtidig enten ikke læser de breve realkreditinstitutterne sender til dem eller slet ikke er tilmeldt institutternes individuelle gældsplejesystemer," siger Lise Nytoft Bergmann.

Intensiv rådgivning

Der er primært tale om boliglån, der udløber i 2035 og 2038. De er altså optaget i perioden 2002 til 2008.

"Man kan i hvert fald ikke beskylde realkreditinstitutterne for at have undladt at opfordre eller rådgive folk til at lægge om. Renten er stadig rekordlav, og det er oplagt at benytte sig af, hvis man altså vil," siger Lise Nytoft Bergmann.

Læs også