EU-budget tvinger landmænd fra gården

Budget: EU's landbrugsstøtte skal reduceres de kommende år. Det kan ruinere flere hundrede danske mælkebønder.

Foto: Stine Bidstrup

Op mod 1.000 danske mælkeproducenter er truet af konkurs, tvangsauktion eller tvangssalg, fordi EU nu skærer i landbrugsstøtten.

En stor del af mælkeproducenterne er i forvejen stærkt svækkede økonomisk, og nu risikerer de at miste op mod 50 pct. af deres landbrugsstøtte.

FAKTA

Støtten falder

Målt i faste 2011-priser vil EU's totale årlige landbrugsstøtte falde fra 312 mia. kr. i 2014 til 282 mia. kr. i 2020. Da der samtidig sker en omfordeling mellem EU-landene, vil dansk landbrug miste mindst 20 pct. (1,4 mia. kr.) af sin aktuelle støtte.

»Omkring en fjerdedel af alle danske mælkeproducenter er under så stort økonomisk pres, at de risikerer, at måtte gå fra gården. For dem er den kommende reduktion af landbrugsstøtten et meget, meget farligt skub i den forkerte retning,« vurderer Peder Philipp, formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg.

EU's stats- og regeringschefer blev i går enige om et budget for de kommende syv år.

Det nye budget indebærer, at EU's totale udgifter til landbrugsstøtte reduceres med 14,6 pct. målt i faste priser.

Samtidig skal der ske en udjævning af landbrugsstøtten, som reducerer de nuværende store forskelle i støtteniveauer fra land til land. Det betyder konkret, at der skal flyttes penge fra Vesteuropa til Østeuropa, og støtten til dansk landbrug reduceres på den konto yderligere 5 pct.

»Vi ved altså nu, at støtten til danske landmænd bliver reduceret med minimum 20 pct. (i faste priser, red.) svarende til en årlig reduktion på omkring 1,4 mia. kr. Derudover åbnes mulighed for, at de enkelte medlemslande frivilligt kan vælge at overføre yderligere 15 pct. af den direkte landbrugsstøtte til de såkaldte landdistriktsmidler. Det kan koste dansk landbrug 1 mia. kr. Den konstruktion er særdeles bekymrende,« siger Lone Saaby, direktør i Landbrug & Fødevarer.

Bekymringen skyldes, at den danske regering tidligere har udtrykt stor interesse for at reducere den direkte landbrugsstøtte og i stedet overføre pengene til natur- og miljøtiltag, som blandt andet kan finansieres over landdistriktsmidlerne. Det fremgår af EU-budgettet, at enkelte medlemslande også kan vælge at lade pengene flyde den modsatte vej: Fra landdistriktsordninger til landbrugsstøtte. En løsning som blandt andet kan komme på tale i Frankrig, hvor politikerne er parate til at gå langt for at beskytte landbrugsproduktionen.

Konkurrenceforvridende

»Det vil være særdeles konkurrenceforvridende, hvis den danske regering vælger at reducere den direkte landbrugsstøtte yderligere, mens andre lande øger støtten,« siger Lone Saaby.

Bekymringen forstærkes af, at landbrugsstøttekroner, der overføres til landdistriktsmidler kan bruges uden national medfinansiering. For regeringen vil det altså være ”gratis” at bruge disse penge til finansiering af eksempelvis de kommende vandplaner.

I et skriftligt svar fra fødevareminister Mette Gjerskov (S) hedder det:

»Regeringens grundlæggende holdning er, at landbrugsstøtten skal være med til at fremme grøn omstilling samt skabe innovation og arbejdspladser i landbruget«. Hun understreger, at der ikke er taget stilling til en eventuel overførsel af midler i Danmark.

Hvis regeringen gør brug af muligheden vil støttet til dansk landbrug samlet set blive reduceret 35 pct. Mælkeproducenterne risikerer imidlertid at blive ramt langt hårdere, da den kommende landbrugsreform ventes at medføre en udjævning af støttesatserne i de enkelte medlemslande. Af historiske årsager modtager mælkebønderne mere i støtte end andre danske landmænd.

»Hvis det aktuelle EU-budget efterfølges af en landbrugsreform, som udjævner støtten i de enkelte lande, så risikerer danske mælkeproducenter i alt at miste over 50 pct. af deres nuværende støtte,« fortæller EU-politisk chef Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer.

Storbønder i farezonen

Landbrugets egne økonomer venter, at mælkeproducenter med 240 - 320 køer i 2012 får gennemsnitlige driftsresultater på minus 405.000 kr. Dette underskud er realiseret, selv om landmændene i gennemsnit har modtaget 700.000 kr. i EU-støtte. Samtidig er egenkapitalen tyndslidt eller helt væk på mange store bedrifter.

»Mere end halvdelen af den danske mælkeproduktion kommer fra bedrifter med en gældsprocent over 80. Det er særdeles alvorligt, at de nu får en yderligere reduktion af indtjeningen,« siger Peder Philipp.

Læs også