Nedskrivninger kaster skygge over France Telecom

Den franske telekoncern France Telecom er onsdag morgen aktuel med sit helårsregnskab, hvor store nedskrivninger på goodwill overskygger præsentationen.

Foto AP

France Telecom opnåede en omsætning på 43,52 mia. euro for helåret, hvilket var marginalt bedre end analytikernes forventninger på 43,48 mia. euro. Dermed var der tale om et fald i omsætningen på 3,9 pct. i forhold til året forinden.

Resultatet efter skat landede på 820 mio. euro for helåret, hvilket er et kraftigt fald i forhold til 3,9 mia. euro i samme periode for året forinden. France Telecom har foretaget samlede nedskrivninger på 1,84 mia. euro i fjerde kvartal på goodwill relateret til selskabets aktiviteter i Polen, Egypten og Rumænien, hvilket selvfølgelig rammer bundlinjen.

France Telecom gentager forventningerne om, at selskabet vil opnå en pengestrøm på mere end 7 mia. euro i 2013. France Telecom opnåede en pengestrøm på 8 mia. euro i 2012.

Læs også