Hver femte familie har nu to biler

Der er rekordmange biler på vejene, men vi bruger færre penge på bilerne.

370.000 familier har nu to biler, og der er 2,3 mio. biler på vejene. Foto: Martin Lehmann

En ny minibil og en lidt ældre familiebil.

Det bliver stadig mere almindeligt i de danske familier. Således var der i 2012 godt 370.000 familier, der ifølge Danmarks Statistik havde to biler.

Danskernes biler
  • Antal familier med biler i 2012: 1.711.175
  • Antal familier med to biler i 2012: 370.435
  • Andel af familier med to biler: 22 pct.
  • Stigning i andel af familier med to biler siden 2007: 21 pct.

Det er rekord, og det svarer cirka til hver femte danske familie - eller 22 pct.

Siden 2007 er der sket en stigning på 21 pct., når det drejer sig om familier med to biler.

Populære minebiler

Udviklingen skyldes bl.a., at de nye biler er blevet billigere, og samtidig er minibilerne til under 100.000 kr. blevet så populære, at de alene tegner sig for godt 60 pct. af salget af nye biler til private.

Og de to mindste bilklasser tegner sig tilsammen for 85 pct. af nybilsalget til private bilkøbere.

Flere biler - færre penge

Det er også rekord, at der er 2,3 mio. biler på de danske veje. Alligevel bruger de danske familier væsentligt færre penge på bilholdet i 2012 end i 2008.

"Tilbage i 2008 kostede en privatanskaffet bil knap 180.000 kr. I 2012 var tallet faldt til 120.000 kr.," fortæller Jan Lang, der er markedsanalytiker hos bilhandelspladsen Bilbasen.dk.

"Samtidig er følgeomkostningerne ved at have bil faldende. De små biler bruger mindre brændstof, de er billigere i ejerafgift ligesom både forsikring og service er billigere. Det betyder, at der bruges færre penge på bilerne, og at det aldrig har været billigere at købe bil," tilføjer Jan Lang.

Flere har fået råd til to biler

De billige minibiler har betydet, at mange familier i dag både har råd til en ny minibilen, mens også til en lidt større og brugt bil, når hele familien skal fragtes.

Priserne på de lidt større biler har nemlig også været faldende se senere år, men den udvikling er dog vendt fra midten af 2012.

Siden har har efterspørgslen på biler i den såkaldte firmabilklasse og MPV-klasse været stigende, og det har presses brugtpriserne i vejret.

Læs også