Krisen får flere til at flytte i sommerhuset

Bolig: Økonomien spiller en vigtig rolle, når danskerne skal vælge, hvor de vil bo.

De seneste års store prisfald på sommerhuse har øget trafikken af danskere, der bruger sommerhuset som helårsbolig.  Foto: Per Rasmussen

For mange danskere leder ordet sommerhuse tankerne hen på sol, strand og sommer. Men mange danskere lader ikke sommerhuset stå tomt, fordi sommeren bliver afløst af regn, kulde og sne. Et stigende antal danskere benytter sommerhuset som helårsbolig, viser en analyse, som Nordea har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik for Morgenavisen Jyllands-Posten.

I 2007 blev 12.100 sommerhuse benyttet som helårsboliger, mens tallet i 2012 lå på 17.200, Altså, for hver gang der for fem år siden var 100 danskere, der brugte deres sommerhus på fuld tid, er der i dag 142. Især de ældre bidrager til udviklingen, for 41 pct. af de danskere, der har flyttet adressen til sommerhuset, er i 60’erne, mens de 70-årige udgør 22 pct. Curt Liliegreen, der er sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter, peger på, at økonomien er en vigtig faktor i overvejelserne om, hvor man skal bo...

Læs også