USA: Tre dage til vigtig deadline

Det bliver mere og mere presserende med en aftale om den amerikanske økonomi.

Den amerikanske præsident Barack Obama. Foro: Charles Dharapak/AP

De amerikanske politikere har endnu ikke vist tegn på at være villige til at komme hinanden i møde forud for den deadline’en på fredag, hvor automatiske nedskæringer på de offentlige budgetter træder i kraft, hvilket har fået flere til at offentlige ledere til at advare om konsekvenserne for den amerikanske økonomi.

Den 1. marts rammes USA nemlig af automatiske offentlige nedskæringer på knap 85 mia. dollar per måned, hvis ikke Republikanerne og Demokraterne når til enighed inden da, og som det ser ud nu, er der ingen aftale på trapperne, til trods for fortsat pres fra den amerikanske præsident Barack Obama, skriver Reuters.

Grænseløse konsekvenser

Mandag aften var flere højtrangerende ledere indenfor de offentlige instanser ude og fortælle, hvilke negative konsekvenser de automatiske budgetnedskæringer vil have.  

Mandag meddelte direktøren for Homeland Security Janet Napolitano eksempelvis, at nedskæringerne vil medføre forsinkelser i landets containerhavne på op til fem dage, og at den gennemsnitlige ventetid for passagerer ved grænseovergangene i landets lufthavne kan komme til at stige 50 pct.

Yderligere var direktøren for National Institutes of Health Francis Collins ude mandag og advare om, at de automatiske nedskæringer vil betyde færre bevillinger og kan koste 20.000 forskningsjob i USA.

Til trods for de mange advarsler, så ventes mange af nedskæringerne ikke at slå igennem lige med det samme, men snarere blive indfaset gradvist over de kommende måneder.

Den endelige løsning

De amerikanske politikere havde ryggen mod muren kort inde i det nye år, hvor de vedtog et midlertidigt budgetforlig, som øgede nogle skatter, og dermed sikrede flere indtægter til den amerikanske stat fremadrettet. Men en endelige løsning mangler fortsat, og inden den 1. marts skal politikerne have på plads, hvordan der bedre kan skabes balance på det offentlige budget, som kører med gigantunderskud hver eneste måned.

USA har i de sidste fire finansår haft et offentligt budgetunderskud på over 1.000 mia. dollar (5,6 mia. kr.), men dette finansår, som slutter 31. oktober, vil formentlig kun øge gælden med 850 mia. dollar, meddelte det landets budgetkontor (CBO) tirsdag.

CBO antager at nedskæringerne på 85 mia. dollar om måneden på de offentlige budgetter, som Obama altså ønsker at undgå, faktisk slår igennem fra 1. marts. 

Læs også