GMO-afgrøder sætter rekord

Gensplejset rekord: Gensplejsede afgrøder breder sig ud over kloden og dækker nu 170 mio. hektar - det største areal nogensinde. EU er fortsat stort set lukket land for gensplejsede afgrøder.

GMO-afgrøder Foto: Martin Bubandt

En større og større del af kloden er tilplantet med gensplejsede afgrøder.

Siden den spæde begyndelse i 1996 er arealet med de såkaldte GMO-afgrøder 100-doblet og satte i 2012 ny rekord med 170 mio. hektar.

De gensplejsede afgrøder dækker dermed et areal, som er 65 gange større end Danmarks samlede landbrugsareal.

Landbrug
Gensplejset vækst
  • På verdensplan er arealet med gensplejsede-afgrøder (GMO) det seneste år øget med 10,3 mio. hektar til 170 mio. hektar.
  • USA har med 70 mio. hektar det største areal med gensplejsede afgrøder. De store GMO-afgrøder i USA er majs, sojabønner og bomuld.
  • I Brasilien voksede GMO-arealet i 2012 med 21 pct. til 37 mio. hektar.
  • Andre store GMO-lande er Argentina, Canada, Indien og Kina, Paraguay og Sydafrika.
  • Omkring 80 pct. af den globale produktion af soja og bomuld er genmodificeret, mens 35 pct. af majsproduktionen er gensplejset.

Arealet med GMO-afgrøder vokser særligt hurtigt i en række udviklingslande med Brasilien i spidsen. For første gang er arealet med GMO-afgrøder nu større i udviklingslandene end i de industrialiserede lande.

Det fremgår af den nye årsrapport fra organisationen ISAAA, der indsamler og formidler data om den globale produktion af gensplejsede afgrøder.

Mens de gensplejsede planter breder sig over flere og flere marker i Syd- og Nordamerika samt Asien og Afrika, holdes de omdiskuterede afgrøder stadig stort set ude af Europa.

Af rapporten fra ISAAA fremgår det, at der i 2012 blot blev dyrket 129.000 hektar med GMO-afgrøder i EU.

Heraf er langt størstedelen en særlig type gensplejset majs, der dyrkes i Spanien. Denne majstype producerer et stof, som er giftigt for sommerfuglelarver, der ellers kan ødelægge planten.

I de øvrige 26 EU-lande er der kun mikroskopiske arealer med gensplejsede afgrøder, og mange steder i Europa har planteforædlerne stort set indstillet forsøgene med gensplejsede afgrøder.

»De seneste år er antallet og omfanget af forsøg med GMO-afgrøder blevet mindre og mindre i både Danmark og resten af EU. Det skyldes blandt andet, at forsøgsmarkerne i en række tilfælde har været udsat for hærværk og vandalisme. Forsøgsmarker er blevet ødelagt i blandt andet Tyskland og Storbritannien, men ikke i Danmark,« fortæller specialkonsulent Svend Pedersen, NaturErhvervsstyrelsen under Fødevareministeriet.

Ingen nye godkendelser

En anden årsag til, at der stort set ikke dyrkes GMO-afgrøder i EU, er, at processen med godkendelser af nye afgrøder er gået i hårknude.

»I EU har man de seneste år ikke godkendt nye GMO-afgrøder til dyrkning. Den faglige udredning og sikkerhedsvurdering er afsluttet for et antal afgrøder. Processen er imidlertid gået i stå, fordi der i ministerrådet, hverken er kvalificeret flertal for eller imod de genmodificerede afgrøder,« oplyser Svend Pedersen.

Konsekvensen er, at der i EU kun er godkendt to GMO-afgrøder til dyrkning - en stivelseskartoffel samt den GMO-majs, der blev godkendt i 1998 og nu dyrkes i Spanien.

EU-Kommissionen foreslog i 2010, at de enkelte medlemslande skal have mulighed for at godkende GMO-afgrøder til dyrkning på deres eget territorium. Dette forslag har siden været fremsat i flere kompromis-versioner, men er endnu ikke godkendt.

Bundlinjen er derfor, at GMO-afgrøderne er i voldsom vækst i andre verdensdele, men bandlyste i Europa.

»Gennem de seneste 15 år har man i EU brugt formuer på at gennemkontrollere og sikkerhedsvurdere genmodificerede afgrøder. Disse mange undersøgelser giver intet fagligt belæg for at afvise de genmodificerede afgrøder. Alligevel gør man det, hvilket ene og alene er en politisk, ideologisk beslutning,« mener Preben Bach Holm, seniorforsker og leder af sektion for afgrødegenetik og bioteknologi ved Aarhus Universitet.

Preben Bach Holm påpeger, at vi i Europa nok afviser dyrkning af GMO-afgrøder, men alligevel for længst er blevet helt afhængige af import af genmodificeret foder fra blandt andet Argentina. Genmodificeret foder anvendes blandt andet i stort stil i dansk svineproduktion og er reelt umulig at undgå, da 80 pct. af den globale produktion af sojabønner i dag er genmodificeret.

»Modstanderne af GMO-afgrøder fremfører ofte, at der altid vil være en lille risiko – at intet er 100 pct. sikkert. Hvis dette argument blev overført til andre områder, ville vi frasige os alle muligheder for nytænkning og udvikling. Realiteten er, at GMO-afgrøderne er gennemtestede og sikkerhedsgodkendte i en grad, der hæver afgrøderne over enhver rimelig tvivl,« siger Preben Bach Holm.

Ifølge Preben Bach Holm er det veldokumenteret, at genmodificerede afgrøder udløser en betydelig økonomisk gevinst til især landmændene.

Bedre økonomi

»De får højere udbytter og kan samtidig reducere forbruget af sprøjtemidler samt tidsforbruget i marken. I takt med at temperaturen stiger som følge af klimaændringer, rykker skadedyr og plantesygdomme nordpå. Dermed bliver flere og flere af de genmodificerede afgrøder relevante for også de danske landmænd,« vurderer Preben Bach Holm.

Hos Greenpeace lyder vurderingen, at Europa fortsat bør holdes fri for GMO-afgrøder.

»Når ånden først er ude af flasken, er det næsten umuligt at få den ind igen. Pollen fra de gensplejsede afgrøder vil sprede sig og bestøve afgrøder på andre marker og beslægtede planter i naturen,« advarer GMO-medarbejder Dan Belusa, Greenpeace.

De mest udbredte typer af GMO-afgrøder er gensplejsede til at være modstandsdygtige over for insekter, plantesygdomme eller visse typer sprøjtemidler.

»Men i en række tilfælde har resultatet vist sig at være, at andre typer af insekter vinder frem, mens ukrudtet markerne bliver resistent over for de udvalgte sprøjtemidler. Dermed opnår man slet ikke et fald i forbruget af sprøjtemidler, og udbytterne stiger ikke,« siger Dan Belusa.

Læs også