Valuta: Yen på retræte

Investorerne på de international valutamarkeder har fået styrket troen på, at japanske yen vil blive yderligere svækket, når - eller hvis - Haruhiko Kuroda overtager posten som centralbankdirektør.

For nye data viser et forsat fald i de japanske forbrugerpriser på trods af, at den allerede stærkt svækkede yen har øget priserne på importeret energi markant. Dermed er der lagt op til kraftige lempelser fra Bank of Japans side, når Haruhiko Kuroda sætter sig ved bordenden på det pengepolitiske møde i starten af april.

Euro koster fredag morgen 1,3080 dollar og 121,20 yen , mens der går 92,70 yen på en dollar. Torsdag eftermiddag kostede euro også 1,3080 dollar, men 120,65 yen, mens dollar stod i 92,25 yen ved 17-tiden...

Læs også