Novo skubber Vestas af tronen som de privates darling

De private investorer, der handler via børshuset Nordnet, har kastet deres kærlighed på Novo Nordisk.

Foto: Jens Dige/Polfoto

For første gang nogensinde er Nordens mest værdifulde selskab også den mest handlede aktie blandt de private investorer på Nordnet. Det viser opgørelsen over februars handler. Novo blev handlet totalt 17.256 gange, mens Vestas blev toer med 14.535 handler.

Den store interesse for Novo fulgte det markante kursfald, efter den amerikanske lægemiddelstyrelse i februar krævede yderligere hjerte-kar-studier af Novos nye insulingeneration, før det kan komme på tale at godkende dem. Novo-aktien faldt den 11. februar over 13 pct. til 928,5 kr. fra 1070 kr. som konsekvens af FDA's afvisning. Siden har aktien dog genvundet over halvdelen af tabet. Den handler fredag morgen 0,9 pct. højere i 1006 kr...

Læs også