USA: Hvad ender besparelser med?

Det Hvide Hus forudser grelle konsekvenser. Andre mener, at administrationen kan sluge besparelserne.

Republikanerne og Demokraterne er endnu ikke nået frem til enighed om budgettet. Fredag er deadline for Kongressen. Foto: J. Scott Applewhite/AP

Hvad var pointen?

"Sequester" blev indført for at presse kongressen til at indføre besparelser, der vil bringe Amerikas gæld under kontrol.

Størrelsen af de automatiske budgetnedskæringer er derfor fastslået ud fra den nuværende gæld.

"Sequester" har sin oprindelse fra budgetforhandlingerne i Washington i 2011.

Dengang aftalte man at skære 5,7 billioner kr. på budgettet, men man blev enige om, at der manglede besparelser på yderligere 6,8 billioner.

Kongressen blev derfor enige om, at automatiske besparelser trådte i kraft i 2013, hvis intet andet blev aftalt.

På et eller andet tidspunkt fredag amerikansk tid vil Barack Obama formelt erklære over for de statslige institutioner, at den obskure og for alle parter uønskede proces med automatiske besparelser kaldet Sequester er trådt i kraft.

Det er startskuddet for massive og grovkornede budgetbesparelser på 485 mia. kr. over de næste ti måneder, og som skal ende med en besparelse på svimlende 6,8 billioner kr. om ti år.

En så voldsom budgetbesparelse, der rammer det offentlige område tilfældigt, er uden fortilfælde. Så hvilke konsekvenser vil den have for det amerikanske samfund, og hvordan vil den enkelte amerikaner mærke den?

Det er de amerikanske politikere, embedsmænd og eksperter meget uenige om. En ting har de dog hele tiden været enige om. Sequester har aldrig været en god idé.

I store problemer

Det Hvide Hus har sendt en 394 sider lang rapport ud, hvor de 20 amerikanske statslige institutioner redegør for, hvad budgetnedskæringerne på deres område, kommer til at betyde. Og står rapporten til troende, skal amerikanerne berede sig på nærmest katastrofale konsekvenser.

I et brev til senatet har formændene for institutionerne opsummeret deres profetier.

"Større risiko for skovbrande, større risiko for arbejdsrelaterede dødsfald, 125.000 mennesker risikerer at blive hjemløse, og samtidig er der nedskæringer på krisecentre og hjemløseboliger, som vil betyde, at psykisk syge og hjemløse vil miste en vigtig ydelse. Oprindelige amerikanere vil blive afvist på hospitalerne, budgetnedskæringer på skoler, på reservater og fængsler. Der vil også være højere risiko for terrorisme, når overvågningen bliver mindre, og FBI kan miste evnen til at afsløre plots mod USA. Derudover risikerer 600.000 kvinder og børn at blive smidt af WIC (et ernæringsprogram for kvinder og børn red.)," skriver ABCNews.

Med andre ord: Amerikanerne risikerer at være i store problemer.

Administrationen er fleksibel

Men dette budskab kan selvfølgelig være en overdrivelse fra en række formænd, der ikke ønsker, at netop deres felt skal have færre penge.

De kolossale budgetnedskæringer vil blive spredt ud over alle offentlige institutioner. Intet er fredet. Men institutionerne er store, og det er netop det faktum, som kan mildne konsekvenserne for samfundet og den enkelte amerikaner, siger mere positive og som regel konservative røster i landet.

"Hvis vi giver administrationen nok fleksibilitet, kan den nemt sluge 485 mia. kr om året i nedskæringer," har senator i Oklahoma Tom Coburn sagt ifølge den lokale amerikanske tv station News On 6.

Og Louisianas guvernør Bobby Jindal har beskyldt præsidenten for at "fordreje" alvorligheden af de automatiske budgetnedskæringer. Guvernøren har pointeret, at der stadig vil blive brugt flere penge på offentlige udgifter end sidste år, skriver tv-stationen.

På tvungen orlov

For mere end en million amerikanske offentlig ansatte har budgetnedskæringerne dog en meget mærkbar og aktuel konsekvens.

Der er allerede blevet sendt breve rundt til mange af de ansatte, der oplyser om, at de skal på tvungen orlov uden løn i en stadig uvis lang periode, hvis de automatiske budgetnedskæringer træder i kraft, skriver Huffington Post.

Det kan dog først ske den 1. april, da medarbejderne har krav på 30 dages varsel.

Læs også