0

Skær halvdelen af varmeregningen

Energitjenesten klar med "lommeregner", der kan fortælle, hvordan der kan spares.

Skær halvdelen eller mere af den årlige varmeregning.

Det er stadig en mulighed for de cirka 250.000 boligejere, der i dag klarer opvarmningen af helårsboligen med et oliefyr.

Ifølge Energitjenesten ligger 150.000 af disse boliger uden for fjernvarmeforsyningen, og de skal derfor vælge en anden opvarmningsform.

Ønske om billigere varme

"Vi får rigtig mange henvendelser fra oliefyrsejere, der vil have at vide, hvordan de får en billigere og mere grøn opvarmning af boligen. Det er baggrunden for, at vi har udviklet vores beregningsværktøj, fortæller Lea Munkholm, der er fagansvarlig hos Energitjenesten i Aarhus.

Beregneren kan give et fingerpeg om, hvilken opvarmningsform der vil være det bedste alternativ til det gamle oliefyr.

Spørg en energirådgiver

"Men det er kun en appetitvækker. Boligejerne bør søge råd hos en energivejleder, der kan give mere præcise bud på, hvad der er det rigtige. Et varmeanlæg skal tilpasses boligen meget præcist," understreger Lea Munkholm.

Så meget kan spares

Energitjenesten har regnet på, hvor meget der kan spares ved at skifte et gammelt oliefyr ud.

Udgangspunktet er en bolig med et 20 år gammelt oliefyr. Olieforbruget er 2000 liter om året.

Det giver en årlig udgift på 24.000 kr.

Alternativerne og den årlige besparelse:

  • Kondenserende oliefyr: 5.529 kr.
  • Jordvarme: 16.291 kr.
  • Luft til vand varmepumpe: 15.419 kr.
  • Træpillefyr: 17.419 kr.
  • Fjernvarme: 14.400 kr.

Hun tilføjer, at det ofte er den høje oliepris, der får boligejere til at efterspørge en anden opvarmningsform. Det kunne være et jordvarmeanlæg, et træpillefyr eller en varmepumpe.

Det er varmeanlæg, der vil kunne reducere varmeudgiften med 50-60 pct., viser beregningerne.

Pas på faldgruberne

"Men der er faldgruber. Hvis boligen er dårligt isoleret kan det give problemer at installere et jordvarmeanlæg eller en varmepumpe af luft-til-vand typen. Begge disse opvarmningsformer er nemlig såkaldte lavtemperaturanlæg.

Det betyder, at de ikke kan sende brandvarmt vand rund i radiatorerne, som oliefyr og træpillefyr klarer uden problemer. Derfor kan det være nødvendigt først af isolere og udskifte gamle vinduer, inden man skifter varmeanlægget," forklarer Lea Munkholm.

Vælg det rigtige

Samtidig understreger hun, at det nye varmeanlæg skal være den rigtige løsning både til boligen og beboerne.

"En træpillekedel sviner meget, så den skal helst stå i en udbygning. Der skal også være plads til opbevaring af træpillerne. Så det er ikke en løsning i byerne, men snarere på landet.

Et træpillefyr er måske heller ikke den rigtige løsning til et ældre ægtepar. Fyret skal passes, asken skal fjernes og der skal måske slæbes træpiller i sække," forklarer Lea Munkholm.

"Det kan også være et problem for børnefamilien. De har måske ikke problemer med at slæbe sækkene, men hvis de gerne vil rejse på skiferie, skal de have nogen til at passe fyret. Ellers risikerer de at vende hjem til sprængte vandrør," tilføjer hun.

En stor investering

Og så er der hele investeringen i det nye varmeanlæg.

Et træpillefyr koster ifølge Energitjenesten fra  50.000 kr., en luft-til-vand varmepumpe 90.000 kr. mens et jordvarmeanlæg er en investering på cirka 130.000 kr.

Det vil sige, at et jordvarmeanlæg har tjent sig selv ind på otte år.

"Et varmeanlæg holder typisk 15 år, men man bør heller ikke udelukkende se på tilbagebetalingstiden. Et nyt varmeanlæg vil også give bedre komfort og en bedre energimærkning, der kan have betydning, hvis huset skal sælges," tilføjer Lea Munkholm.

BRANCHENYT
Læs også