Det er blevet dyrere at skylde penge

En omlægning i renten får prisen på lånte penge til at stige.

Nationalbanken har hævet morarenten, så det er blevet dyrere at skylde penge.  Foto: Lærke Posselt

Det er blevet dyrere at skylde penge.

Det er konklusionen, efter at morarenten 1. marts blev hævet fra 7,20 pct. til 8,20 pct.

Morarenten er den rente, man skal betale, hvis man har en gæld, som man ikke har kunne betale rettidigt tilbage.

Det betyder, at fordringshaveren efter 1. marts nu kan kræve en højere rente fra låntageren, og det bliver altså dyrere, hvis man skylder penge væk.

Skyldes en lovændring

Ifølge Nationalbanken skyldes rentestigning en ændring i renteloven.

Tidligere har man regnet renten ud ved at lægge 7 pct. til Nationalbankens udlånsrente (den var i januar på 0,20 pct.), men fra 1. marts bliver det regnestykke ændret, så man nu skal lægge 8 pct. til udlånsrenten.

Derfor stiger renten nu med 1 pct.

Siden 2006 har renten svinget mellem 7,20 pct. og 11,35 pct.

Morarenten vil fremover fortsat blive reguleret to gange om året, i januar og i juli.

Læs også