0

Datter forvandlede dødsbo til luksus-brand

Et dansk design-ikon var nær endt på skrotbunken, da opfinderen døde.

Vipp
  • I 1939 laver metaldrejeren Holger Nielsen en skraldespand til sin hustru, Marie Axelsens frisørsalon i Randers.
  • Spanden bliver udbredt hos bl.a. tandlæger, læger og hos frisører.
  • Ved Holger Nielsens død i 1992 kører metalværkstedet på laveste blus og står umiddelbart til at lukke. Men datteren Jette Egelund køber firmaet.
  • I modsætning til sin far markedsfører Jette Egelund Vipp på det private marked.
  • Hun udvider produktporteføljen og opbygger sammen med sine to børn Vipp til en designvirksomhed med 40 ansatte og salg i 11 lande.
  • Vipp lavede i årsregnskabet 2011 et overskud på 7,6 mio. kr. Omsætningen oplyses ikke.

Genudsendelse

Over sommeren viser vi på JPtv en række af de bedste indslag fra det seneste år.

Indslaget her blev vist første gang den 6. marts 2013.

Min mand sagde til mig, at hvis vi gik ind i det her, ville han intet have med det at gøre.

Jette Egelund, Vipp.

DANSKE SUCCESER - VIPP

Et stykke dansk designhistorie var nær endt i et dødsbo i 1992.

Metaldrejeren Holger Nielsen fra Randers opfandt Vipp-spanden i 1939, men havde aldrig ambitioner om at føre den ud på det store marked.

Ved hans død i 1992 stod Vipp til at gå med sin grundlægger i graven.

Har solgt 1 mio. spande

I dag er den hvide skraldespand solgt i 1 mio. eksemplarer. Vipp er blevet et designfirma med 40 ansatte, salg i 11 lande og et overskud på 7,6 mio. kr.

For Holger Nielsens datter, Jette Egelund, flyttede fra sin familie i København og satte sig for at tage arven op efter sin far.

"Min mand sagde til mig, at hvis vi gik ind i det her, ville han intet have med det at gøre. Det var mit projekt," siger Jette Egelund til Jyllands-Posten.

Skilsmisse midt i projektet

Den uddannede socialrådgiver fik en hård start som selvstændig skraldespandsfabrikant. Midt i projektet blev hun forladt af sin mand.

"Det var rigtig, rigtig hårdt. Det var både hjertesorg og fortvivlelse over, at ham, som skulle holde hånden under familien, forsvandt ud af mit liv," siger Jette Egelund.

I 1999 outsourcede hun produktionen og flyttede Vipp fra Randers til København.

Tredje generation skal ud i verden

Hendes to børn, Kasper og Sofie, er i dag trådt ind i firmaet som tredje generation, der skal føre familiefirmaet videre.

"Om 10 år skal vi være ude i flere lande og have flere egne butikker," siger Kasper Egelund, adm. direktør i virksomheden.

Jette Egelund, der i dag er 63 år og bestyrelsesformand, har endnu større ambitioner.

"Vi skal ud i hele verden. I første generation var flyveren lidt længe om at lette, men nu synes jeg, at kurven er meget stejl," siger Jette Egelund.

SE FLERE "DANSKE SUCCESER":

Det du behøver at vide!
Modtag nyhedsbrevet Briefing og få hurtigt og nemt overblik over dagens væsentligste nyheder fra erhvervslivet – håndplukket af vores redaktion.
BRANCHENYT
Læs også