Billig producent af luksustasker risikerer at blive købt

Det er nødvendigvis ikke blot lykken at levere solide regnskaber.

Markedet for prestigefyldte tasker er plaget af hård konkurrence. Foto: LM Otero/AP

Den amerikanske luksustaskeproducent Coach har set sin aktiekurs falde solidt siden sidste års top grundet stigende konkurrence på markedet for luksustasker og nu spekuleres der i, at den billige aktiekurs kan åbne op for opkøb fra eksempelvis kapitalfonde.

Coach, der ud over tasker også sælger accessories, herunder sko, armbånd og solbriller, har siden sidste års aktieoptur måttet se sin markedsværdi falde 38 pct. siden toppen, og faldet afspejler primært den stigende konkurrence fra andre luksustaskeproducenter såsom Michael Kors, Tory Burch og Kate Spade.

Eksempelvis voksede Michael Kors omsætning i 2012 fire gange hurtigere end Coachs.

- Coach oplever en smule sivning blandt sine loyale kunder, mens at Michael Kors vil fortsætte med at bygge videre på sin stærke position blandt forbrugerne som går op i mode, forklarede analytiker hos Cowen Group Faye Landes i begyndelsen af marts ifølge Bloomberg News.

En perfekt kandidat

Til trods for den seneste tids tilbagegang, så vurderer flere brancheanalytikere, at Coach er et solidt selskab, der slår konkurrenternes finansielle formåen på alle parametre. Selskabets egenkapital værdisættes lige nu af aktiemarkedet til 13,6 gange indtjeningen, hvilket er 62 pct. mindre end eksempelvis Michael Kors og Coachs indtjeningsmarginal og driftsindtjeningsmarginal på henholdsvis 23,5 og 35 pct. slår samtlige konkurrenter.

- Hvis du er ude efter en handel, så opfylder det (Coach red.) en hel del af parametrene. Der er fortsat plads til vækst. Selskabet har et rigtig godt brand, og selskabet genererer en masse likviditet. Derudover ser balancen også rigtig god ud, så hvad er der ikke at synes godt om ved dette selskab, lyder det meget optimistisk fra analytiker hos Edward Jones Brian Yarbrough.

Det billigste brand på markedet

Fra markedsanalytikere vurderes det, at der mindst skal lægges et bud på 65-70 dollar per aktie, hvilket er langt højere end den nuværende kurs på omkring 50 dollar, og svarer til et premium på 30-40 pct.

- Det er klart det billigste brand navn man kan finde børsnoteret i USA og også i Europa for den sags skyld. Nogle kunne finde på at lave et opportunistisk bud, vurderer direktør for AIM&R Albert Saporta overfor Bloomberg News.

Markedet anser primært kapitalfonde, som mulige købere af Coach

Læs også