SF: Abnorme bonusser under kontrol

EU lægger låg på bankbossernes bonusordninger. Et skridt i den rigtige retning, siger SF.

Emilie Turunen er medlem af Europa-Parlamentet for SF. Foto: Valdemar Jørgensen

"Det løser ikke alt – men det er en rigtig god start."

Sådan siger medlem af Europa-Parlamentet for SF, Emilie Turunen, efter at Europas økonomi- og finansministre og Europa-Parlamentet er blevet enige om at styrke reguleringen af den finansielle sektor.

EU's kapitalkravsdirektiv, som det kaldes, sætter bl.a. en prop i bankbossernes bonusordninger. Direktivet tilskriver, at bonusordningerne ikke må overskride 100 pct. af grundlønnen, og selvom SF gerne ville have haft bonusserne længere ned, vækker direktivet stor glæde.

EU-direktivet

Indeholder bl.a.:

  • Styrkede krav til god selskabsledelse, herunder at sikre kvalificerede bestyrelser, der har de rigtige kompetencer. Der er bl.a. begrænsninger på, hvor mange bestyrelsesposter en person kan varetage i forskellige institutter samtidig.

  • Krav til bestyrelsen i finansielle institutter om at fastsætte et mål for repræsentationen af kvinder i virksomhedens direktion og bestyrelse. Virksomhederne skal årligt vurdere, om de opfylder deres mål.

  • Krav om at der oprettes en ”whistleblower”-ordning, så ansatte i den finansielle sektor anonymt kan anmelde overtrædelser i virksomheden til tilsynsmyndighederne.

  • Strengere krav til kreditinstitutternes aflønningspolitik, således at der sættes et loft for den variable løn ift. den faste løn på 1:1 for ledelsen og andre såkaldt væsentligste risikotagere i kreditinstitutterne.

  • Generelt strengere rapporteringskrav i forhold til tilsynsmyndighederne, således at tilsynsmyndighederne kan følge de finansielle institutter endnu tættere.

Kilde: Erhvervs- og vækstministeriet.

Skru ned for charmen

"Europas politikere har lavet et rigtig godt stykke politisk arbejde. Der har været abnorme bonusordninger og ufattelig høje lønninger i finanssektoren. Med dette direktiv beder vi dem om at skrue ned for charmen," siger Emilie Turunen til epn.dk.

Det er især britiske bankbosser, som har nydt godt af klækkelige bonusordninger - også under krisen - og Storbritannien har under forhandlingerne i EU kæmpet en brav, men ensom, kamp for at bevare sektorens særlige bonusordninger.

I Danmark er der allerede et bonusloft på 50 pct. af lønnen. Det bliver der ikke ændret på, når direktivet vedtages. Men det forventes, at en helt ny gruppe af danske bankfolk – hundredvis af såkaldte ”særlige risikotagere” – vil blive underlagt det nye loft.

Bankerne bliver syndebuk

Flere borgerlige partier har rejst kritik af EU’s indblanding i private bankers aflønningspolitik. De mener, at direktivet er en vendetta mod banksektoren, der bruges som syndebuk.

Det preller imidlertid af på Emilie Turunen. SF-politikeren mener netop, at politikerne skal blande sig, fordi bankerne har så stor en betydning for samfundsøkonomien.

"Jeg synes faktisk, det er skræmmende, at direktivet bliver slået hen som et hævntogt. Det ville klæde de borgerlige partier at tage ansvar for, at vi får en mere bæredygtig og stabil finanssektor," siger hun.

Bedre polstring

Udover at lægge et loft på bonusordningerne betyder EU-direktivet også, at bankerne skal leve op til nye kapitalkrav. Bankerne skal have mere og bedre kapital, så de bedre er rustet til at klare sig gennem eventuelle kriser uden at sætte stabiliteten i resten af samfundsøkonomien over styr.

Kapitalkravene skal samtidig være med til at genoprette tilliden til banksektoren, som led et gevaldigt knæk under krisen.

Ministrene har endnu ikke sat et endeligt punktum for aftalen. Der venter endnu et par ugers forhandlinger i Bruxelles. Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen planlægger at fremsætte et lovforslag om gennemførelse af de nye regler i Danmark i den kommende folketingssamling.

Læs også