Hvad køber tyskerne i Kruså?

De fleste danskere opfatter ordet ”grænsehandel” som noget med øl og sodavand på endagsudflugter til Tyskland. Det er forkert. Vi handler også i Spanien og Frankrig, siger Skat.

Foto: Carsten Andreasen

Da chefen for den syd- og sønderjyske Frøs Herreds Sparekasse, Kurt Jensen, senest var i TV 2 Finans, måtte han lægge øre til påstanden om, at Danmark har overskud på grænsehandlen. Og at danskernes indkøb syd for grænsen endda var for nedadgående.

Han var hentet ind i fjernsynet, fordi hans sparekasse har inviteret til en konference om grænsehandlen den 18. marts i København. Og ikke mindst fordi pengeinstituttet, gennem store helsides annoncer i aviserne, opfordrede politikerne til at sætte »en prop i grænsehandlen nu«.

Men nyhedsværten på TV 2 Finans kunne fortælle ham, at det ikke er noget problem: »Det siger embedsmændene i Skatteministeriet og ikke mindst skatteminister Holger K. Nielsen,« var konklusionen fra værten.

De to synspunkter opsummerer meget godt den forståelseskløft, der er omkring grænsehandlen mellem embedsmænd og politikere på den ene side og erhvervslivet og mange borgere i Sønderjylland på den anden side.

Overskudsforretning for Danmark

I den seneste ”Status over Grænsehandel” fra Skatteministeriet fra slutningen af sidste år – den såkaldte grænsehandelsrapport – blev det slået fast, at grænsehandlen i 2011 var en overskudsforretning for Danmark.

Det vil sige, at udlændinge grænsehandlede mere i Danmark, end danskerne grænsehandlede i udlandet. Faktisk var grænsehandlen i Danmarks favør med 2 mia. kr. Indregner man også salget af benzin og diesel, stiger fordelen for Danmark til 4,5 mia. kr., fremgår det af rapporten.

Alligevel piber de handlende. Særligt i det sønderjyske grænseområde, og de har svært ved at acceptere rapportens konklusioner.

Det kan også synes paradoksalt, at Danmark skulle have overskud på grænsehandlen. På den tyske side af grænsen er der opbygget en hel industri af købmandsforretninger, der udelukkende sælger til danskere – og nogle få nordmænd og svenskere. Det skønnes, at mere end 5.000 job i Nordtyskland er direkte forbundet med grænsehandlen.

Og at den tyske regering trods alle hånde forhandlinger med skiftende danske miljøministre fastholder sin pantundtagelse for danskere, der blot udfylder en eksporterklæring og lover at transportere dåserne tilbage over grænsen igen.

På den tyske side er der butikker indrettet til danskere ved hver eneste grænseovergang fra Flensborg Fjord i øst til Vadehavet i vest. Derimod er der ikke én eneste grænsebutik indrettet til tyskere på den danske side. Heller ikke, selvom der angiveligt skulle finde en stor grænsehandel sted.

Ifølge Skatteministeriet grænsehandlede danskerne i 2011 for 9,6 mia. kr. Til gengæld var udlændinges samlede grænsehandel i Danmark på 11,6 mia. kr. – plus benzin og diesel for netto 2,5 mia. kr. Hvordan hænger paradokset sammen?

Først og fremmest vælger Skatteministeriet at fortolke begrebet ”grænsehandel” ekstremt bredt. I 2011 mente ministeriet, at 47 pct. af den samlede grænsehandel skete mellem Danmark og Tyskland, mens 17 pct. foregik mellem Danmark og Sverige. Den resterende grænsehandel – 37 pct. – har man valgt at lade foregå længere væk. På pladserne efter Tyskland og Sverige kommer Spanien, Frankrig og England.

Det vil sige, at tager man på ferie en gang om året til Spanien eller til Grækenland, vil indkøb af cigaretter, spiritus og vin blive betragtet som ”grænsehandel”.

Også selv om det ikke dagligt påvirker detailhandlen i Danmark.

Helt så systematisk er man ikke omkring udlændinges grænsehandel i Danmark. I rapporten opgør man salget af spiritus, tobak, øl, vin, sodavand, chokolade og slik samt energiprodukter.

Men salget af ”nydelsesmidler” i Danmark til grænsehandlende udlændinge beløb sig blot til 825 mio. kr. i 2011. Derimod har ministeriet opgjort salget af ”andre varer” til grænsegængerne til 10,75 mia. kr.

Hvor stammer det store beløb så fra?

I en note til opgørelsen skriver skatteministeriet, at »Udlændinges grænsehandel med andre varer i Danmark er i lighed med tidligere år fremskrevet med udviklingen i trafiktallene samt udviklingen i forbrugerpriser og er derfor behæftet med stor usikkerhed«.

Men hvilke varer er der egentlig tale om? Er ”grænsehandel” også turister, som kommer til Danmark og køber Royal Copenhagen, Georg Jensen, danske designertøjmærker og dyre Rolex-ure?

Ja.

Turisternes køb af denne type af varer sammenlignes med danskernes køb af øl og sodavand i Tyskland.

Det har især været øl og sodavand, der har drevet den danske del af grænsehandlen. Men skiftende ministre og regeringer har konsekvent henholdt sig til embedsmændenes grænsehandelsrapport, der fastslog, at problemet ikke var så stort, som især bryggerierne og købmændene hævdede.

Sidste år blev presset imidlertid for stort for Skatteministeriet, der allierede sig med revisionskoncernen Deloitte for at få nogle tal, der var ægte.

Alle andre tal i grænsehandelsrapporten – end opgørelsen af salget af sodavand og øl – bygger på stikprøver, beregninger, Gallup-tal og skøn. Nøjagtig som tallene for øl og sodavand også gjorde tidligere.

Men da de kontrollerede og reviderede tal kom ind fra Deloitte, viste det sig, at ministeriet i årevis havde sat salget af øl og sodavand for lavt. Meget for lavt. Salget af sodavand var næsten dobbelt så stort og 60 pct. højere, når det drejede sig om øl.

Skatteministeriet valgte dog at ”nedskrive” især sodavandstallene med den begrundelse, at en del af de danskproducerede sodavand blev solgt videre til forretninger i Tyskland og nabolandene samt »at en del kom fra et tysk bryggeri«.

I det sidste tilfælde er der tale om Pepsi, men det ændrer ikke ved, at disse sodavand køres til Danmark på forbrugernes trailere.

Heller ikke salget af almindelige fødevarer, mener Skatteministeriet, er i stigning. Og det til trods for, at man kan se, at antallet af varer, som ikke er de normale grænsehandelsprodukter, er støt stigende. Kød, vaskepulver, pålæg, etc.

Salget er tilsyneladende blevet så omfattende, at Fakta har besluttet at åbne et par butikker syd for grænsen. Men ifølge ministeriet bliver det en dårlig forretning.

Læs også