Flere virksomheder går konkurs

Især Midtjylland og Sjælland blev hårdt ramt i februar.

I februar måtte 471 danske virksomheder dreje nøglen om.

471.

Det er antallet af virksomheder, der alene i februar har måttet dreje nøglen om. Det viser nye tal, som Danmarks Statistik i dag har offentliggjort.

Det er 84 flere end i januar - og 32 flere end i februar sidste år.

Korrigeret for sæsonudsving var antallet af konkurser i februar 467. Det svarer til en stigning på 4 pct. fra januar, hvor tallet lå på 449.

Store forskelle

Det er særligt virksomhederne i region Midtjylland og region Sjælland, der er blevet ramt hårdt. Her steg antallet af konkurser med henholdsvis 48 pct. og 43 pct. fra januar til februar.

Ligeledes var der store forskelle i antallet af konkurser mellem brancherne.

Branchegruppen 'industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed' oplevede dobbelt så mange konkurser i februar sammenlignet med januar, og i bygge- og anlægsbranchen var der 43 pct. flere konkurser i februar.

Læs også