Facebook laver stor ændring

Det har ikke været godt nok, erkender stifter Mark Zuckerberg.

Facebook bliver relanceret i en ny og mere strømlinet udgave.

Ville det være bedre med endnu mere indhold, og at det bedste altid lå øverst? Helt sikkert. Før eller siden skal vi nok nå dertil.

Mark Zuckerberg, Stifter af Facebook

Hjemmesidens grundlægger Mark Zuckerberg stod selv for præsentationen, hvor han startede med at erkende, at nyhedsfeedet fortsat er langt fra perfekt.

"Ville det være bedre med endnu mere indhold, og at det bedste altid lå øverst? Helt sikkert. Før eller siden skal vi nok nå dertil," siger Mark Zuckerberg, stifter af Facebook.

Alt for rodet

Facebook er blevet kritiseret for, at layoutet var blevet for rodet, og at det var for tilfældigt, hvad der endte i toppen af den enkelte brugers nyhedsfeed.

Det er nogle af de ting, der nu bliver rettet op på.

"For første gang i fem år reviderer de nyhedsfeedet, brugernes primære oplevelse. Billederne bliver større, og der bliver lettere adgang til stoftyper, der før var knap så synlige," siger analytiker Rakesh Agrawal fra reDesign Mobile.

Flere penge i kassen

Ud over at det forhåbentlig giver en bedre brugeroplevelse, vurderer eksperter, at relanceringen også skal tiltrække flere sponsorer og skaffe penge i kassen.

"De nævnte ikke annoncørerne, men jeg forestiller mig, at flere vil være interesserede i platformen," vurderer Rakesh Agrawal.

Det er endnu uvist, hvornår den nye Facebook-version også vil kunne ses af danske brugere.

Læs også