Tv-succes kom bag på "smørre-brødre"

Brødrene Price havde ingen planer om selv at ende på skærmen.

KORRIDOREN: ADAM PRICE

CV - ADAM PRICE
  • 2011 - Åbner restauranten "Brdr. Price" i København
  • 2008 - Debuterer som tv-kok i "Spise Med Price" på DR 2
  • 2001 - 2005 Dramachef, TV 2
  • 1992 Madanmelder, Politiken
  • 1990 Bachelor, jura, KU

Forfatterskab

  • Four Jacks: Åh den vej til Mandalay (forestilling)
  • Borgen (TV-serie)' (DR1, DR HD), manuskriptforfatter
  • Nikolaj og Julie (DR1), idemand
  • Pocahontas (Disney), danske sangtekster
  • TAXA (DR1)

  • Karussel (TV 2)

  • Det der om søndagen, satireserie på DR
  • Den gode, den onde og den virk'li sjove, satireserie på DR
  • Anna Pihl (TV 2)

Et af de mest succesfulde tv-programmer på dansk tv, Spise med Price, opstod ved en tilfældighed.

I seneste sæson af programmet fulgte op mod 850.000 seere James og Adam Price i tv-køkkenet.

Men de madglade brødre havde aldrig planlagt selv at skulle på skærmen. Det fortæller Adam Price til Korridoren.

"James og jeg elskede at se BBCs madkanal, der sendte mad-tv 24 timer i døgnet. Og der kom vil så til at tale om, at det kunne da være sjovt at lave et program om den passion for mad, som vi selv er vokset op med," fortæller Adam Price.

Mad var væk fra primetime

På det tidspunkt midt i 00'erne var stort set alle madprogrammer forsvundet fra primetime. Brødrene gik derfor til DR2 med et koncept. Det blev til en "dummy", og pludselig var de på skærmen.

"Vores idé var jo bare et madprogram, men det endte med, at vi selv stod og hakkede og rørte i gryderne," fortæller Adam Price.

Madprogrammet blev så stor en succes, at det flyttede fra DR2 til DR1. Sidenhen har brødrene åbnet deres egen restaurant som en udspringer af populariteten.

I tv-interviewet i toppen af denne artikel fortæller Adam Price meget mere.

Om Adam Price

Adam Price (født 1967) er en af Danmarks mest succesfulde manuskriptforfattere. Han  har blandt andet stået i spidsen for tv-serien "Borgen", der sendes på DR 1. Adam Price er selvlært forfatter og er egentlig uddannet bachelor i jura fra Københavns Universitet i 1990. Men forfatterskabet trak i ham, og midt i 20'erne lagde han pantsætnings-arbejdet på hylden og kastede sig ud i forfatterskabet sammen med sin storebror James Price. De skrev tekster til musicals, revyer og mindre tv-serier.

Siden har Adam Price stået bag tv-serier som Nikolaj & Julie, TAXA, Karussel og Anna Pihl. Derudover en lang række musicals og revytekster. Siden 1992 har Adam Price benyttet sin skarpe pen til at bedømme mad og restauranter i Politiken. Som madanmelder fik han mulighed for at arbejde med dét, der havde interesseret ham siden han var lille - nemlig mad.

Faderen John Price var en stor madelsker og han tog tit drengene med i køkkenet, ikke for de skulle snitte løg og hjælpe til, men for at de skulle høre om madens oprindelse, råvarerne og den franske revolution.

Læs også