Tror du på det med småt?

Varedeklarationen burde give os klar besked om den vare, vi køber.

Varedeklarationer på emballagens bagside er skrevet med så lille en tekst, at mange har svært ved at læse dem. Baggrundsfarver gør det ikke lettere, lyder det fra Viktor Smith. Foto: Kurt Martin Haglund

Emballagens forside skal lokke os til at købe, og på bagsiden kan vi så med meget lille skrift få at vide, hvad det er, vi køber.

Eller kan vi nu det?

For sagen om hestekød i oksekødet er en af den slags sager, der gør os skeptiske som forbrugere og får os til ikke at nære blind tillid til varedeklarationer.

En brat opvågning

"På den måde kan sagen måske få os til at vågne op som forbrugere, og den umiddelbare lære er, at vi har brug for mere kontrol."

Sådan lyder det fra Viktor Smith, lektor og  ph.d. på Copenhagen Business School. Han står også i spidsen for forskningsprojektet Fair Speak, der skal undersøge, hvordan vi som forbrugere afkoder produktinformationer, når vi er under tidspres som i en indkøbssituation.

Noget må jo være rigtigt

"Forbrugerne betragter i vid udstrækning emballagernes forside som en slags salgsgas, der skal lokke os til at købe. Forsiden skal skabe opmærksomhed, mens det seriøse står på bagsiden.

Som forbrugere har vi nemlig en klippefast tro på, at der et eller andet sted på pakken står noget, som er rigtigt.

Men når vi så heller ikke kan stole på varedeklarationer, så vakler tilliden, og vi ved ikke, hvad vi skal tro. Så knækker filmen både for forbrugerne og for branchen," fortæller Viktor Smith.

Et overset problem

Han mener, at det er et overset problem, at vi ikke kan stole på varedeklarationer.

"Forbrugerne har ikke selv nogen mulighed for at teste, om der er hestekød i oksekødet. De stoler på, at fødevaremyndighederne, producenterne og butikskædernes egenkontrol har kontrolleret produkterne. Men varedeklarationer kan også være forkerte - enten på grund af sjusk eller bevidst svindel," siger Viktor Smith.

Han mener, at både forbrugerne, producenterne og detailhandlen kan vinde på, at at producenter og detailhandel forbedrer kontrollen. Myndighederne har nemlig kun ressourcer til at foretage stikprøvekontroller og målrette enkeltstående kampagner mod visse brancher.

Tillid og hæderlighed

"Ellers bygger det meget på egenkontrol og hæderlighed, og inden for kødbranchen har der været eksempler på, at kød ikke er, hvad det udgiver sig for. Derfor er der en klar tendens til, at forbrugerne bliver mere skeptiske over for emballagerne, og derfor bør der ryddes op," siger Viktor Smith.

Han forklarer, at forbrugerne har brug for, at de kan stole op oplysningerne.

"Vi har jo ikke tid til at læse deklarationer, hver gang vi handler. Men når vi gør det ved særlige lejligheder, hvis vi måske vil servere noget ekstra godt for vores gæster, er det vigtigt, at vi kan se præcist, hvad vi køber," forklarer Viktor Smith.

Kun fokus på forsiden

Han mener, at producenterne bør have mere fokus på emballagernes bagside med fakta om varerne.

"Producenterne og deres reklamebureauer koncentrerer sig om emballagernes forsider, fordi det skal se lækkert ud. Men deklarationerne står som regel med meget lille skrift på bagsiden. Ofte med en baggrundsfarve, som gør det svært at læse teksten, eller der kan være klistret en etiket over teksten," siger Viktor Smith.

Det er i høj grad det, forbrugerne er utilfredse med, når de klager over emballager, tilføjer han.

Indhold skal svare til forventningerne

"Desuden skal indholdet svare til de forventninger, man kan få ved at at kikke på forsiden af emballagen. Der må ikke være et misforhold mellem billederne og det reelle indhold," forklarer Viktor Smith og bruger guacamole (avocadocreme) som et eksempel.

"Hvis der er billeder af avocadoer på forsiden, og der på bagsiden står, at indholdet af avocado kun er 0,4 pct., er der et klart misforhold, som forbrugerne reagerer på," siger Viktor Smith.

"Forbrugerne vil have klar besked," understreger han.

Læs også