Serier

Det er der i vejen med Holger K's nye klagesystem

Det er store ord, der tages i brug over ny skattelov, men professor mener, at kritikken er for skinger.

Skat sætter jagten ind

Da skatteminister Holger K. Nielsen (SF) sendte sit nye lovforslag i høring den 25. januar i år, blev det ledsaget af en kort skrivelse.

»Det overordnede formål med at ændre klagestrukturen er at skabe en mere effektiv og tidssvarende klagestruktur på Skatteministeriets område«, lød beskrivelsen af formålet, som de færreste formentlig er uenige i.

Alligevel har forslaget medført en byge af kritiske bemærkninger fra advokater, revisorer, dommere og tænketanken Cepos, der i et utvetydigt sprogbrug vender sig imod indholdet.

Det handler om de klager, der hvert år opstår som følge af Skats afgørelser i skattesager. Hidtil har det været sådan, at virksomheders skattesager sendes i Landsskatteretten, mens fysiske personer, primært private og enkeltmandsejede virksomheder, som udgangspunkt skal klage til det lokale skatteankenævn. Får man ikke medhold i nævnet, kan man vælge at spendere 800 kroner på at få sin sag behandlet Landsskatteretten, der er anerkendt som en kompetent og effektiv klageinstans. Og er man særligt ivrig, kan man vælge at gå helt udenom skatteankenævnene og gå direkte i Landsskatteretten.

Men det giver ingen meningen med to klageinstanser i en type sager og to i en anden, mener regeringen:

»Efter regeringens opfattelse tilsiger hverken hensynet til retssikkerheden eller andre særlige hensyn, at denne forskellighed med hensyn til antallet af administrative klageinstanser skal fortsætte,« hedder det i lovforslaget.

Løsningen bliver - hvis lovforslaget gennemføres - at fysiske personer fremover kun kan få klagesager behandlet ved skatteankenævnene. Er man utilfreds med ankenævnets afgørelse, må man gå videre til de almindelige domstole. Dog skal Landsskatteretten stadig behandle principielle sager, og regeringen vil etablere et fælles sekretariat for ankenævnene og Landsskatteretten, der kan være med til at styrke den faglige støtte til de politisk udvalgte nævnsmedlemmer.

Flere problemer

Ifølge kritikerne er der flere problemer.

Den Danske Dommerforening påpeger, at Landsskatteretten har haft en form for koordinerende funktion, der har sikret ensartet behandling af skattesagerne. Hvis to ankenævn kommer frem til forskellige afgørelser i to enslydende sager, er Landsskatteretten i stand til at vurdere, hvem der er har ret, fordi den ofte har behandlet et hav af tilsvarende sager.

Det vil forsvinde, hvis klagesagerne nu skal direkte fra ankenævn til byretterne, der ikke kan varetage den samme koordinerende funktion som Landskatteretten.

»Dommerforeningen nærer frygt for retssikkerheden og bemærker i den forbindelse, at Landskatteretten i dag ændrer over en tredjedel af de klager, den får forelagt«, hedder det i foreningen høringssvar.

Revisorernes brancheorgan FSR er særligt bekymret for, om det fælles sekretariat kan stække Landsskatterettens upartiskhed, men påpeger desuden, at borgere kan blive tvunget til at opgive sager, selv om Skat er på vildveje:

»Det er FSRs opfattelse, at Landsskatterettens kvaliteter med vedtagelsen af nærværende forslag risikerer at blive væsentligt forringet og at borgerne risikerer at måtte acceptere en ellers forkert afgørelse, fordi borgeren ikke magter at føre en afgørelse fra et ankenævn videre til domstolene,« hedder det.

Lignende meldinger kommer fra Advokatrådet.

Professor deler ikke skepsis

På Aarhus Universitet deler professor Jan Pedersen organisationernes skepsis. Han kalder det tværtimod et »politisk afbalanceret forslag«.

»Jeg synes nu nok, at kritikken er lidt larmende. Lovforslaget har jo netop taget højde for, at skatteankenævnene i visse situationer ikke har den samme ekspertice som Landsskatteretten. Det sker ved at etablere et fælles sekretariat, der kan styrke den juridisk forberedelse af sagerne, inden nævnsmedlemmerne skal tage stilling til dem,« siger han og fortsætter:

»Det er jo ikke sådan, at man sender en klage til et skatteankenævn, og så sidder der nogle lægfolk og undrer sig over, hvad sagen mon handler om. Der kommer en indstilling, som er udarbejdet af professionelle jurister. Jeg synes, det er god idé at beholde et lægmandssystem, for det har noget med demokratiet at gøre, at vi alle bliver bedømt af vores ligemænd.«

Skatteminister Holger K. Nielsen ventes at fremsætte lovforslaget i Folketinget inden for kort tid.

I en skriftlig udtalelse til Jyllands-Posten siger han:

»Regeringen har fremlagt et forslag til ny struktur på skatteområdet, der sikrer, at en skatteyder hurtigere vil kunne få en endelig afgørelse i sin klagesag, og at vi samtidig får et kvalitetsløft af klagemyndighedernes afgørelser. Skatteministeriet har nu fået en del høringssvar i forbindelse med forslaget om klagestrukturen på skatteområdet. De høringssvar tager vi nu med i de videre drøftelser med Folketingets partier om, hvordan vi skal indrettet klagesystemet på skatteområdet, så det fremover er så enkelt og gennemskueligt for skatteborgerne og virksomhederne som muligt.«

Læs også