Selv for topchefer er penge ikke alt

De skandinaviske topchefer billigere end europæiske kollegaer.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

En ny undersøgelse viser, at toppchefer i de nordiske lande får væsentligt mindre i løn end deres udenlandske ligesindede. De nordiske topchefer peger på den høje levestandard og livskvalitet, der findes i Skandinavien som de primære grunde til at en lavere løn accepteres.

Selvom afstanden på en almindelig arbejder og en topchefs lønninger er blevet større gennem årerne, er topchefernes lønninger meget mindre i Skandinavien end i de lande, som vi traditionelt sammenligner os med såsom USA, England, Tyskland og Frankrig. Det skriver Reuters. 

De samlede lønninger til topcheferne i Danmark og Sverige ligger ca. 25 pct. lavere end det europæiske gennemsnit, viser tal fra ledelseskonsulentvirksomheden Hay Group.

Velfærd opvejer høj skat

Undersøgelsen påpeger også, at de høje skatter i de nordiske lande er en væsentlig årsag til den store forskel. I stedet for at blive skræmt af de høje skatter, vælger topcheferne dog, at se på de positive aspekter af beskatningen. De høje skatter gør nemlig, at de skandinaviske lande er i stand til at tilbyde fordele, som ikke findes andre steder i verden i form af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, som giver bedre levevilkår for alle. Dette medvirker til, at de fleste nordiske topchefer vælger, at forblive bosat i Skandinavien, i stedet for at emigrere til lande med højere løn.

- Der er ting i livet, der vigtigere end penge. Jeg er glad for min løn, den dækker mine behov. Jeg har en hytte oppe i bjergene, og det er en livskvalitet, som jeg ikke ville kunne finde i Houston, udtaler finansdirektør ved Aker Solutions, Norges største olieserviceselskab, Leif Borge til Reuters. 

En undersøgelse fortaget af Novus blandt 1300 chefer i Sverige sidste år viste, at blot 4 pct. ønskede at flytte til udlandet og arbejde. For Danmark var det faktiske tal, at 2 pct. af danskere i alderen 25-49 med en bachelorgrad flyttede til udlandet i 2012, men der var tale om korte studieophold for størstedelen.

Læs også