Solcellebranchen dømt ude

Private solcelleejere, boligforeninger og kommuner står i et vakuum, mener Dansk Solcelleforening.

Solcellebranchen frygter tab af arbejdspladser, fordi den nye lovgivning dels ikke kan træde i kraft og dels er mangelfuld. Foto: Gorm Branderup

"En ekstremt dårlig erhvervspolitik, der fuldstændig har lammet hele solcellebranchen."

Så hård er kritikken fra Dansk Solcelleforening af den seneste ændring af loven om fremme af vedvarende energi, som blev vedtaget i slutningen af 2012.

Foreningen frygter, at det vil koste arbejdspladser, at loven endnu ikke kan træde i kraft.

Knaster skulle ryddes væk

En manglende EU-godkendelse betyder, at ejere af nye solcelleanlæg ikke kan få udbetalt penge for den overskudsstrøm, de sælger til elnettet.

"Men den manglende godkendelse er faktisk det mindste problem.

Det er langt værre, at indenrigspolitiske beslutninger nærmest har lagt en hel branche med 4.000 grønne job i graven. I forbindelse med vedtagelsen lovede regeringen, at eventuelle knaster skulle ryddes af vejen. Men der er intet sket," lyder det fra Jørn Bue Madsen, der både er formand for Dansk Solcelleforening og administrerende direktør for virksomheden Blue Solar.

Nettemålerordning lukket

Den gamle nettomålerordning blev lukket 20. november 2012 og fra 23. december erstattet af den nye lov.

Den gamle ordning fik populært sagt måleren til at løbe baglæns, fordi ejerne af solcelleanlæggene kunne slippe for at betale for strøm svarende til hele anlæggets produktion.

Den nye ordning indførte i stedet såkaldte feed-in-tariffer med en afregningspris for den strøm, der ikke bliver brugt inden for en time. Strømmen sælges til elnettet og giver solcelleejeren 1,30 kr. per ubrugt kWh.

Solcelleboom

Udfasningen af den gamle ordning resulterede i et solcelleboom, fordi ejerne ønskede at komme med på den gamle ordning. Resultatet er, at der nu er godt 78.000 solcelleanlæg i Danmark ifølge Energinet.dk.

Ejerne af solcelleanlæg på den gamle ordning er ikke berørt af den manglende EU-godkendelse.

Energinet.dk vurderer derfor, at det kun drejer sig om måske 50 private solcelleanlæg.

Boligforeninger i venteposition

Men både boligforeninger og kommuner har vist stor interesse for at investere i solcelleanlæg, og hos Dansk Solcelleforening er meldingen, at "vi bliver kimet ned af boligforeninger og kommuner, der ikke ved, hvordan de skal forholde sig på grund af den manglende EU-godkendelse."

"Vi har peget på, at boligforeninger og kommuner slet ikke kan bruge den nye ordning. Ifølge loven skal ejer og bruger af solcelleanlægget være samme person. Men når det drejer sig om en boligforening, er det foreningen, der er ejer, mens lejerne er brugere. Derfor er der behov for en kompensation," forklarer Jørn Bue Madsen.

Branchen er sat i stå

"Hvis kommunerne skal etablere solcelleanlæg, skal de oprette selvstændige selskaber, der bliver skattepligtige. Samtidig vil der ske en modregning i bloktilskuddet. Dermed forsvinder incitamentet til at etablere solcelleanlæg. De løse ender betyder, at hele branchen er sat i stå.

Nu er vi tre måneder inde i året, og der er endnu ikke kommet nogen løsning på problemerne. Samtidig kan der gå måneder, før Danmark får en EU-godkendelse. Det betyder, at vi i branchen ikke kan sælge noget, men at vi i årets første fire måneder vil have lønudgifter på mindst 500 mio. kr. På grund af en gang politisk makværk hvor man har fjernet den gamle ordning uden at kunne sætte de nye regler i værk," siger Jørn Bue Madsen.

Han har selv været nødt til at afskedige medarbejdere i Blue Solar, og det samme er tilfældet i andre firmaer i branchen.

Dansk Solcelleforening har derfor klaget sin nød i breve til både energiminister Martin Lidegaard (R) og partiernes energipolitiske ordførere.

Godkendelse kan trække ud

I bedste fald kan EU-godkendelsen træde i kraft fra begyndelsen af april, men hvis EU-Kommissionen stiller spørgsmål til ordningen, vil en godkendelse tidligst kunne træde i kraft i løbet af juni. Hvis EU-Kommissionen finder anledning til at rejse nye spørgsmål på grund af danske svar, kan godkendelsen trække yderligere ud.

Således vurderer kontorchef i Energistyrelsen Flemming G. Nielsen over for Ingeniøren, at en godkendelse typisk tager et halvt til et helt år. Først derefter kan den danske lovgivning træde i kraft, så de danske solcelleejere eventuelt kan få deres penge med tilbagevirkende kraft.

Det gælder 4.000 job

Dansk Solcelleforening henviser til, at branchen i 2012 beskæftigede cirka 4.000 ansatte, og at lønudgifterne til en fire måneders periode uden salg af solcelleanlæg løber op i mindst 500 mio. kr.

"Hvis der ikke havde været nogle anlæg under den gamle nettomålerordning, der først er blevet sat op i begyndelsen af 2013, ville branchens indtægtsgrundlag have være tæt på nul," påpeger brancheforeningen.

Foreningen henviser også til, at branchen alene i 2012 og de første måneder af 2013 har bidraget til statskassen med 1,5 mia. kr. i moms.

Minister: Løsning er på vej

Energiminister Martin Lidegaard giver udtryk for, at han godt forstår branchens bekymring, men at Danmark også er underlagt EU-lovgivningen.

"Det er helt normal procedure, at vi først gennemfører og vedtager lovgivningen herhjemme og derefter skal ansøge om EU's godkendelse efter statsstøttereglerne. Det er sket hver gang, når vi har ændret støtten til bl.a. vind, biomasse og biogas," hedder det i et svar fra ministeren.

Han understreger, at grøn omstilling skal ske så omkostningseffektivt som muligt - både af hensyn til skatteyderne, men også af hensyn til konkurrenceevnen.

"Derfor skal vi løbende justere støtten ind i takt med omkostningerne, så vi får mest muligt vedvarende energi for pengene. Kunsten er ikke at sætte solceller op eller rejse vindmøller. Kunsten er at gøre det omkostningseffektivt," mener Martin Lidegaard.

Det er ærgerligt

Han ærgrer sig også over, at ejerne af solcelleanlægge først kan få penge udbetalt, når der foreligger en EU-godkendelse.

"Det er naturligvis ærgerligt, at de nye tillæg først kan udbetales, når Kommissionen har godkendt sagen. Det var dog helt nødvendigt at gribe ind og justere og ændre støtten til solceller. Det er også nødvendigt at få EU's godkendelse, før de kan sættes i kraft," forklarer ministeren.

Fornuftige støttevilkår

Martin Lidegaard har også forståelse for branchens bekymring for at miste arbejdspladser.

"Jeg mener dog, at de støttevilkår, som nu er vedtaget, er så fornuftige, at det fortsat vil være attraktivt at investere i solceller i Danmark. Men udbygningen vil ske i en roligere takt end den meget overophedede udbygning, vi så i efteråret.

Desuden skal det ikke glemmes, at regeringen har et ansvar for, at udbygningen med vedvarende energi sker så omkostningseffektivt som muligt. Støtten til solceller skal jo betales af andre elforbrugere," forklarer han.

Udspil på vej

Samtidig lover han, at der hurtigt vil komme et udspil, som skal løse problemer for boligforeningerne.

"Solcelleaftalen og lovgivningen har netop til hensigt at skabe bedre muligheder for at etablere solceller i boligforeninger. Vi kommer om kort tid med et udkast til regler for fælles anlæg. Så det er en åben dør, de skubber til. Reglerne vil træde i kraft, samtidig med at resten af loven sættes i kraft efter EU's godkendelse," siger Martin Lidegaard.

BRANCHENYT
Læs også