Banker: Regeringen hæmmer væksten

Både kunder og samfund må betale prisen for strengere krav til uundværlige banker.

"Det bliver dyrere at være bank og bankkunde," siger direktør i bankernes brancheforening Finansrådet Jørgen Horwitz. ESKESTAD MIK

Der blev torsdag sat navne på de seks finansinstitutioner, der er udpeget som såkaldte Sifi'er.

Altså banker eller realkreditinstitutter, der er så vigtige for det danske samfund, at de ikke får lov til at gå ned. Et udvalg under Erhvervs- og Vækstministeriet har udpeget de seks institutioner, der vil blive stillet over for en række strammede krav til kapital og likviditet.

Kapitalkrav koster

Ifølge udvalget skal kravene til de udvalgte banker afhænge af bankens størrelse, men under alle omstændigheder skal bankerne betale for den ekstra sikkerhed, fordi der bl.a. skal rejses ekstra kapital, og den regning havner formentlig hos kunderne i de store banker.

Sifi-fakta
  • Danske Bank, Nordea, Nykredit, Jyske Bank, Sydbank og BRFkredit er torsdag indstillet som systemisk vigtige banker.
  • Bankerne er fundet ved hjælp af en metode, som et ekspertudvalg under Erhvervs- og Vækstministeriet har udarbejdet.
  • Begrebet "systemisk vigtig bank" er en fordanskning af det engelske udtryk "systemically important financial institution", som forkortes Sifi.
  • Det dækker over finansielle institutioner, som vurderes at have afgørende indvirkning på dansk økonomi, hvis de bliver økonomisk nødlidende.
  • Udvalget anbefaler, at de danske Sifi'er underlægges skærpede krav til kapital og likviditet, krav om at der skal udarbejdes genopretnings- og krisehåndteringsplaner og krav til god selskabsledelse.
  • Samtidig foreslås Sifi'erne underlagt et skærpet tilsyn.
  • Desuden anbefales det, at der indføres en række alternative værktøjer til at krisehåndtere Sifi'er.
  • Erhvervs- og Vækstministeriet vil nu lave en offentlig høring af Sifi-udvalgets rapport med svarfrist den 19. april. Desuden forventer man at starte politiske forhandlinger om Sifi-regulering i løbet af foråret.
Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet

"Det bliver dyrere at være bank og bankkunde," siger direktør i bankernes brancheforening Finansrådet Jørgen Horwitz.

En anden mulighed er at lade bankernes ejere betale i form af en mindre indtjening, men den vej kommer det næppe til at gå, vurderer Finansrådet.

"Hvis man tager sektoren som helhed, så har den en meget lav indtjening, når man ser på forrentningen af egenkapitalen. Det er ikke særligt tilfredsstillende for en investor," siger han.

Konkurrenceevnen skal bevares

Sifi-udvalget anbefalinger og den medfølgende rapport bliver nu genstand for en offentlig høring, hvor der er mulighed for at komme med indspark, og Finansrådet vil bidrage med beskeden om, at det er vigtigt at ramme et niveau, der er på linje med kravene til Sifi-banker i det øvrige Europa.

Indtil videre er det kun Sverige og Storbritannien, der har fastsat regler for Sifi'erne, så det er uklart, hvor niveauet kommer til at ligge.

"Det er naturligt, at der stilles krav til Sifi-bankerne. Men det er samtidig vigtigt, at der stilles krav, der er konforme med det internationale niveau. Konkurrencedygtige banker er forudsætningen for et konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv," siger Jørgen Horwitz.

Dårlig timing

Allerede inden offentliggørelsen af Sifi-udvalgets anbefalinger var der fra flere sider udtrykt bekymring for, hvad kravene vil betyde for væksten i Danmark. Bekymringen er, at det skal blive dyrere og sværere for virksomheder og private at låne penge til investeringer.

Den bekymring deler Finansrådet, der kalder det dårlig timing, at kravene til bankerne kan blive strammet i en tid, hvor væksten i landet er skrøbelig.

Vækstinitiativer på spil

Af Sifi-udvalgets rapport fremgår det, at den samlede effekt på samfundsøkonomien ved de strammede krav vil være positiv. Det fremgår dog samtidig, at det kan ramme økonomien og dermed væksten i tilpasningsperioden på 5-10 år.

"Det er vigtigt, at man finder den rette balance mellem krav til kapital og vores evne til at understøtte jobskabelse og vækst. Her vil man lave noget, der får en negativ effekt på samfundsøkonomien i en periode med økonomiske udfordringer i Danmark og Europa. Det kan reelt eliminere regeringens egne vækstinitiativer," siger Jørgen Horwitz.

Har påført omkostninger

Den næststørste bank i Danmark, Nordea, var på listen over de seks udvalgte banker, og her ser man det ikke nødvendigvis som en ekstra omkostning til bankkunderne.

"Den regulering, vi har set komme siden finanskrisen, har påført sektoren nogle omkostninger. Når man skal imødekomme sådan en lovgivning, må man se på, hvad ejerne får ud af investeringen, hvad det koster kunderne at være kunder, og hvordan vi driver vores forretning. Det er inden for de rammevilkår, vi skal sammesætte en forretningsmodel," siger Anders Jensen, der chef for de danske bankaktiviteter i Nordea.

Hvad betyder det for priserne?

"Det betyder, at når vi har en omkostning, så skal den findes enten gennem effektivisering internt, gennem lavere afkast til ejerne eller gennem øgede priser over for kunderne. Vi vil gerne lave en forretningsmodel, hvor vi er konkurrencedygtige," forklarer han.

Positivt med krav

Hos Nordea glæder man sig over, at regeringen har fokus på den nødvendige vækst i sine planer for en mere solid banksektor.

"Det er positivt, at man lægger vægt på, at der skal være ensartede regler i Norden og Europa, og jeg synes, at det er fint og udmærket, at ministeren i sin ledsagende kommentar lægger vægt på, at det handler om at finde en balance mellem på ene side stabilitet og på anden side den fremtidige vækst," siger Anders Jensen.

Læs også