Forskere: Bondo & Co. kan blive alene

Danmark vil næppe blive ramt af sympatistrejker, hvis lærerstriden bliver en egentlig konflikt.

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. Foto: Stine Bidstrup og Lars Krabbe

Danmarks Lærerforening har haft held til at skabe sympati i offentligheden og vække solidariteten i fagbevægelsen.

Når de i næste uge går på gaden for at demonstrere, er det et led i kampen om den offentlige mening - men heller ikke mere end det. Sådan lyder vurderingen fra flere arbejdsmarkedsforskere, der anser det for usandsynligt, at demonstrationen skulle blive fulgt op af sympatistrejker.

»Det er helt udelukket,« siger Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, til Information.

Mobilisering kræver egentlig konflikt

Man kunne ellers foranlediges til at tro noget andet ud fra de seneste dages meldinger fra flere fagforeninger, der organiserer offentligt ansatte.

De frygter, at lærernes arbejdstidsregler blot er en forsmag på, hvad der venter dem alle. Men sympatistrejker ville fordre, at lærerne røg ud i en egentlig konflikt, og trods stilstand i forligsinstitutionen er det endnu ikke tilfældet.

»En sympatikonflikt skal indeholde nogle krav, som arbejdsgiverne skal kunne indfri,« forklarer Flemming Ibsen.

Hvad skal man samles om?

Men så længe der ikke eksisterer klare krav, ville en sympatistrejke mangle et egentligt tema. Og en strejke baseret på en frygt for indskrænkninger i den danske model ved kommende års overenskomstforhandlinger er alt for abstrakt, pointerer Flemming Ibsen.

Han betragter derfor demonstrationsvejen som værende den mest farbare - hvis ikke den eneste - vej i lærernes arbejdstidskamp. Det skriver Information.

Lærerne har allerede modtaget symbolsk opbakning fra forhandlingsfællesskabet KTO, der ikke vil sende forliget til urafstemning, før KL og lærerne har en aftale.

Få kort på hånden

Men det er også et af de eneste redskaber, de offentligt ansatte og deres organisationer kan benytte, mener Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet. Han deler Flemming Ibsens opfattelse af, at situationen ikke vil udvikle sig til sympatistrejker.

»Indtil videre er der ikke nogen, der har nævnt sympatikonflikter i denne forbindelse, så demonstrationerne er mest en markering. Det er dels en kamp om den offentlige mening og dels et adressat til KL og regeringen,« siger Mikkel Mailand til avisen.

Læs også