Valuta: Dollaren fortsat svækket

Den amerikanske dollar svækkedes til ugens laveste niveau fredag, da inflationstallene for februar langt fra var alarmerende. Det giver centralbanken mulighed for at fastholde sine kvantitative lempelser.

Dollaren svækkede til 1,3077 dollar for en euro fra ugens stærkeste niveau i 1,2911 torsdag eftermiddag.

- Vi vurderer, at Federal Reserve vil fortsætte med at gøre, hvad de gør, indtil videre, og måske vil begynde at moderere sine tidsubegrænsede kvantitative lempelser mod slutningen af året. I forhold til dollarsvækkelse tror jeg, det er udslag af øget risikolyst, sagde valutastrateg hos Credit Agricole Sireen Harajli til Bloomberg...

Læs også