Amerikansk tvivl om euroen efter 2020

Dansk cheføkonom: Uvidenhed om Euro-samarbejdet årsag til dommedags-snak i USA.

Euroen er siden sin indførelse blevet mere værd end dollaren. I dag får man 1,31 dollar for én euro. Foto: Petros Giannakouris

"Hvis man fortsætter som hidtil, vil euroen måske ikke eksistere i 2020."

Det er den nyeste dom over det europæiske valutasamarbejde, fremsat af en fremtrædende cheføkonom i USA på en konference fredag. Denne gang kommer den pessimistiske fremtidsvision fra Goldman Sachs kendte økonom Jim O'Neill, som egentlig er født i England, men det meste af sit liv har arbejdet i USA.

"Tyskland vil eksportere dobbelt så meget til Kina som til Frankrig i slutningen af 2020. Jeg har joket med nogle af de europæiske beslutningstagere om, at i sådant en situation, vil Tyskland ønske at være i en monetær union med Kina, ikke med Frankrig," sagde han ifølge CNN på konferencen.

Europæiske økonomer ser samarbejdet som det, det skal ses som, nemlig et politisk projekt.

Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea

Men sådanne dystre udtalelser er typiske for økonomer fra USA, mener to danske cheføkonomer, som siger, at de fleste af Jim O'Neills europæiske kollegaer udtaler sig mere positivt om Euroen.

"Den skillelinje har hele tiden været der. Det skyldes, at de amerikanske økonomer i bund og grund er ret uvidende over for andre ting end det, der sker i USA. Det er min klare opfattelse, desværre," siger Nordeas cheføkonom, Helge J. Pedersen, til jp.dk.

Euro-landene er fleksible

Ifølge Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven, har amerikanske økonomer et langt mindre pragmatisk syn på, hvordan det europæiske valutasamarbejde fungerer. De analyserer Euroen ud fra et rent økonomisk perspektiv.

"Ud fra sådan et syn, kan der være noget om snakken. Men Europas økonomer fokuserer også på den store politiske vilje, der er til at holde euroen oven vande. Når det viser sig, at de økonomiske aftaler er skruet forkert sammen, og det har det vist sig flere gange, så har politikerne været villige til at gå ind og ændre aftalerne," siger han og peger på situationen i Grækenland som et eksempel på, hvor langt eurolandene går, for at redde den monetære union.

"Det tager amerikanerne ikke rigtig højde for," tilføjer han.

Europa er et dårligt valutaområde

Allerede da EU-landende begyndte at diskutere det økonomiske samarbejde op til Euroens indførelse i 1999, lød der kritiske røster fra den anden side af Atlanten.

Amerikanerne anså ikke dengang og ser stadig ikke Europa som et godt valutaområde, siger Helge J. Pedersen og giver dem ret.

"En række forudsætninger skal være opfyldt i et optimalt valutaområde. Der skal være en høj grad af mobiltet for arbejdskraften mellem landende, så folk i områder med høj arbejdsløshed kan vandre til steder, hvor der er jobs at få. Derudover skal der være en stor samhandel. I Europa er man desuden meget bundet til sit land bl.a. på grund af sproglige barrierer, som man ikke har i USA," siger han.

Euroen er et politisk projekt

Men ligesom Jacob Graven mener Helge J. Pedersen, at amerikanerne ikke ser de forskellige lag af det monetære samarbejde.

"Europæiske økonomer ser samarbejdet som det, det skal ses som, nemlig et politisk projekt. Det er meningen med den økonomiske union at binde de europæiske lande tættere sammen. For mig er det klart, at de europæiske politikere strækker sig sindsygt langt for at holde sammen på det europæiske projekt," siger han.

Begge cheføkonomer er sikre på, at euroen vil overleve 2020 og eksistere langt ind i fremtiden, fordi den monetære union er et vigtigt led i den politiske union, der i sidste ende skal sikre fred i Europa.

"Det har de meget svært ved at se i USA," siger Helge J. Pedersen.

Læs også