Du kan tjene mindre - og stadig købe hus

Boligpriserne på Sjælland er raslet ned de seneste fem år.

Siden 2007 er priserne på parcel- og rækkehuse faldet med 21 pct. Arkivfoto: Kim Agersten/Polfoto

Drømmen om hus og have er kommet tættere på for rigtig mange danskere. Siden 2007 er priserne på parcel- og rækkehuse faldet med 21 pct., og det betyder, at man kan tjene væsentligt mindre og stadig have råd til at købe hus.

I 27 kommuner er kravet til en husstands månedlige indkomst før skat faldet med mere end 20.000 kr. på blot fem år, viser en opgørelse fra Arbejdernes Landsbank.

På Sjælland er faldet endnu større.

Voldsomt fald

De 40 kommuner, hvor kravet til en husstands månedlige indkomst er faldet mest, ligger alle på Sjælland. Forklaringen er simpel: Det var på Sjælland, at boligpriserne steg mest før krisen - og det er på Sjælland, at boligpriserne efterfølgende er faldet mest.

"Jeg vil gå så langt som at sige, at der kun var en boligboble på Sjælland. Hvis man tager Gribskov Kommune som eksempel, kan den samme bolig i dag købes med lønindkomster, der ligger 36.700 kr. lavere end for fem år siden. Det er voldsomt," siger Lone Kjærgaard, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

I dag er der kun to kommuner, hvor kravet til husstandens månedlige indkomst før skat er over 100.000 kr. Det drejer sig om Frederiksberg og Gentofte. I 2007 havde otte kommuner krav om indkomster over 100.000 kr.

Kravet til indkomst
  • Indkomsten er eksklusiv pension.
  • Det er antaget, at husstanden selv har en opsparing på 250.000 kr., og at man kan låne tre gange husstandens årlige indkomst efter skat til køb af bolig.
  • Der er taget udgangspunkt i en villa på 140 kvm.

Priserne var uholdbare

Boligprisernes fald har forbedret danskernes boligudvalg betragteligt. Tager man udgangspunkt i et par, hvor manden er folkeskolelærer, og kvinden er sygeplejerske, kunne parret i 2007 købe en villa på 140 kvm. i 63 af landets 98 kommuner.

I dag kan de købe i 80 kommuner.

"Det siger noget om, at prisniveauet på boligmarkedet ikke var holdbart. I sidste ende er det lønnen, der skal betale for boligen, og hvis et typisk lønmodtagerpar ikke kan købe bolig i hver tredje kommune, er det et problem," siger Lone Kjærgaard.

Hun mener, at prisfaldene har sikret en bedre sammenhæng mellem boligpriser og lønniveau.

Købt for dyrt

Mens billigere boliger er sød musik for dem, som drømmer om at træde ind på boligmarkedet, sidder en del danske boligejere tilbage med en bitter smag i munden, vurderer Lone Kjærgaard.

Der er nemlig mange, som har købt alt for dyrt.

"De kunne have siddet med en helt anden økonomi i dag, og det er rigtig uheldigt. Men sådan er boligmarkedet. Ofte er det tilfældighedernes spil."

De eneste kommuner, hvor indkomstkravet er steget de seneste fem år, er Aalborg, Skive, Læsø og Vesthimmerlands Kommune.

"Ekstremt billigt"

Hvis man derimod vender blikket mod de kommuner, hvor kravet er lavest, skiller én kommune sig ud: Lolland. Som cheføkonom Lone Kjærgaard formulerer det:

"Det er ekstremt billigt at bosætte sig på Lolland."

Kvadratmeterprisen på Lolland er i skrivende stund 3.200 kr. Man kan altså erhverve sig en villa på 140 kvm. for blot 448.000 kr.

Hvis man tager udgangspunkt i den tommelfingerregel, der hedder, at husstanden selv har en opsparing på 250.000 kr. og kan låne tre gange husstandens årlige indkomst efter skat, skal en husstand blot have en månedlig indkomst på 5.400 kr. før skat for at have råd til boligen.

"Det er dog ikke helt retvisende, for indkomsten er ikke tilstrækkelig til, at husstanden opfylder kravet til rådighedsbeløb. I bankerne er det beløb typisk på 15.000 kr. for en familie med to børn. Men det illustrerer, at boligpriserne på Lolland er uhørt lave," forklarer Lone Kjærgaard.

Læs også