Hvem smider en redningskrans i Middelhavet?

Spillet om Cyperns og eurozonens økonomi er højspændt. Pønser Putin på en løsning?

Den cypriotiske økonomi har brug for en redningskrans. EU og IMF har smidt én ud, men spørgsmålet er, om cyprioterne vil gribe ud efter den. Tegning: Niels Bo Bojesen

Meget tydede på, at en løsning omkring den trængte cypriotiske økonomi var faldet på plads med den 10 mia. euro store redningspakke, som EU og Den Internationale Valutafond (IMF) har tilbudt nationen.

Tidligt tirsdag morgen varslede den cypriotiske regering dog, at den formentlig vender tommelfingeren nedad til tilbuddet, når man mødes senere i dag, fordi man er utilfreds med betingelserne.

Højkritisk

Dermed er situationen omkring den cypriotiske økonomi spidset til.

"Den er højkritisk. Hvis Cypern ikke får hjælp, så betyder det, at man går bankerot," siger cheføkonom i Sydbank Jacob Graven, der dog understreger, at der også er andre løsningsmuligheder end EU.

Det helt springende punkt er, at folk synes, at det er dybt uretfærdigt, at helt almindelige mennesker skal have beslaglagt penge i banken.

Jacob Graven, cheføkonom, Sydbank

"Der er også russiske interesser på Cypern, og russerne har tidligere ydet lån, som Cypern har levet af de seneste måneder. Der er tæt kontakt mellem de to landes regeringer, og det er tænkeligt, at man i en overgangsperiode kan få et mindre nødlån fra Rusland, men det er ikke sandsynligt, at Rusland stiller med en hjælpepakke på 16-17 mia. euro," vurderer Jacob Graven.

Penge i banken

De russiske interesser knytter sig i særdeleshed til de cypriotiske banker, hvor der er placeret næsten 70 mia. euro. Næsten halvdelen tilhører folk, der ikke er bosat på øen, og de fleste antages at være russere. Problemet er, at en af betingelserne for en hjælpepakke fra EU er, at man pålægger bankkunder på Cypern en markant afgift på 10 pct. eller mere.

Det fik allerede i går den russiske præsident, Vladimir Putin, på banen. Via en talsmand lod han vide, at aftalen med EU og IMF er "uretfærdig, uprofessionel og farlig".

Dybt uretfærdigt

Det er dog ikke kun russerne, men formentlig også en stor del af bankkunderne i den 800.000 mennesker store befolkning på Cypern, der er utilfredse. Hjælpepakken vil i sin aktuelle udformning medføre, at selv de små bankkunder bliver pålagt en afgift på deres indestående.

"Det helt springende punkt er, at folk synes, at det er dybt uretfærdigt, at helt almindelige mennesker skal have beslaglagt penge i banken. Det er også et brud med det, vi har set i andre gældsplagede lande.

Mange vil mene, at det her har ikke noget med dem at gøre, og at det skyldes, at cypriotiske banker har haft for mange græske statsobligationer," siger Jacob Graven.

En god forretning

Bankafgiften vil ellers være en glimrende forretning for Cypern, der skønnes at kunne hente op mod 15 pct. af bruttonationalproduktet via beskatningen af udenlandske statsborgeres indestående i bankerne.

Det kan umiddelbart virke som en bedre løsning end at hente pengene via reformer af eksempelvis pensionssystemet eller måske skatteforhøjelser.

"Det vil man formentlig heller ikke bryde sig om, men aben skal jo placeres et eller andet sted," siger Jacob Graven.

Kan det ske hos os?

Problemet er, at den vaklende cypriotiske økonomi og usikkerheden om en redningspakke meget let kan forplante sig til den øvrige del af de europæiske økonomier, der er under pres. Også selvom Cyperns økonomi er af en ganske begrænset størrelse sammenlignet med andre trængte nationer som Spanien og Italien.

"Hvis der først er problemer et sted og nogle skal tage et tab, så spørger man i andre lande, kan det også ske hos os? Så reagerer man ved at sælge ud af sine statsobligationer eller trække penge ud af bankerne. På de måde breder problemerne sig," forklarer Jacob Graven.

Parlamentet i Cypern mødes efter planen i dag klokken 16 for at stemme om den omdiskuterede redningspakke.

Læs også