Kan du få et boliglån i din bank?

Se her, om din bank er villig til at låne dig pengene.

Boligrenterne er rekordlave, og boligpriserne er faldet med 21 pct. de seneste fem år. Dermed er drømmen om hus og have kommet tættere på for rigtig mange danskere.

I 27 af landets kommuner er kravet til en families månedlige indkomst før skat, hvis familien ønsker at købe en villa på 140 kvm., faldet med mere end 20.000 kr. på blot fem år.

Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at det er blevet lettere for danskerne at låne penge til et hus.

Rådighedsbeløb

"For nogle grupper i samfundet er det sværere end for fem år siden. Det gælder f.eks. unge par og nyuddannede," siger boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann.

"Vores oplevelse er dog, at finansieringen ikke er den største forhindring. Det er snarere et spørgsmål om, hvorvidt boligkøbere er klar til at træffe beslutningen om at købe hus. De vil måske hellere se tiden an, fordi markedet stadig er usikkert," tilføjer hun.

Fælles for landets største banker med undtagelse af Nordea og Jyske Bank er, at de bruger et vejledende rådighedsbeløb, når de skal vurdere, om de vil give et boliglån.

Rådighedsbeløbet er de penge, der er tilbage, når alle faste udgifter til bolig, vand og varme, forsikringer, tv og telefon, transport m.m. er betalt.

Pengene skal dække familiens løbende udgifter til kost, tøj, lommepenge og fornøjelse, samt andre udgifter, der ikke indgår i familiens faste udgifter.

Forskel på bankerne

Hvis man drømmer om at træde ind på boligmarkedet, er det dog ikke helt ligegyldigt, hvilken bank man går til.

Bankerne bruger nemlig forskellige rådighedsbeløb i deres vurdering af, om man har råd til at købe bolig.

Der er taget udgangspunkt i et par med to børn.

Pengeinstitut

Rådighedsbeløb

pr. måned i kr.

Danske Bank

15.250

Nykredit Bank

13.500

Sydbank

15.000

Spar Nord

12.000

Arbejdernes Landsbank

15.500

Flere penge = større krav

Mens boligpriserne flere steder i landet er raslet ned, har blandt andet Danske Bank strammet kravene til rådighedsbeløbet over for private. Det er der ifølge Danske Bank flere grunde til.

For det første gør man boligkøberne en bjørnetjeneste, hvis man ikke en gang imellem opjusterer kravet til rådighedsbeløbet. I værste fald risikerer man, at boligkøberne sætter sig for dyrt, og det har hverken banken eller køberne nogen interesse i.

"Og så skal man huske på, at jo rigere vi bliver, desto flere varer efterspørger vi ved siden af de faste udgifter. En del af danskerne vil formentlig ikke være tilfredse med at nøjes med blot at købe præcis de samme varer for rådighedsbeløbet, som de gjorde for fem år siden," fortæller Christian Hilligsøe Heinig, som er cheføkonom i Realkredit Danmark, der ejes af Danske Bank.

"Intet er mejslet i sten"

Både Nordea og Jyske Bank siger, at de ikke bruger vejledende rådighedsbeløb i deres kundevurdering.

"Vi mener ikke, at man kan putte folk i bestemte kasser. Nogle kunder har brug for et rådighedsbeløb på 17.000 kr., mens andre kan nøjes med 12.000 kr. Det er meget individuelt," siger boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann.

Hos Arbejdernes Landsbank, der har et vejledende rådighedsbeløb på 15.500 kr., pointerer man, at beløbet blot er en rettesnor, som rådgiverne følger.

"Intet er mejslet i sten, og rådighedsbeløbet er på ingen måde en facitliste. Vi kigger også på kundens tidligere forbrug, fremtidsudsigterne i forhold til indkomst og andre forhold. Rådighedsbeløbet justeres i ny og næ, og vi bruger det til at sige: Det er det her, vi regner med, at man som minimum skal kunne leve for," siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Lone Kjærgaard.

Et elastisk beløb

Realkredit Danmark peger på, at der kan være elastik i rådighedsbeløbet for den enkelte boligkøber.

"Det kan der for eksempel være, hvis man som boligkøber kan dokumentere, at man kan leve for mindre end det anbefalede rådighedsbeløb. Det kan også være, at indtægten vil stige over det kommende år – enten i forbindelse med nyt job eller et skifte fra deltid til fuldtid – eller at store lån er på nippet til at blive tilbagebetalt.

Det anbefalede rådighedsbeløb er altså ikke en sort/hvid skillelinje," forklarer Christian Hilligsøe Heinig.

Læs også