Markant vækst i Blue Water Shipping

Transport- og logistikvirksomheden er vokset væsentligt mere end markedet i 2012.

Foto: Liv Høybye

Den internationale transport- og logistikvirksomhed Blue Water Shipping med hovedsæde i Esbjerg er vokset signifikant  mere end markedsgennemsnittet i 2012. Det siger adm. direktør Kim Hedegaard Sørensen i en kommentar til ShippingWatch forud for offentliggørelse af koncernens årsregsnskab i begyndelsen af april.

Væksten ligger ifølge Kim Hedegaard Sørensen i alle Blue Water Shippings forretningsområder, og det vil sige i general cargo samt i specialistaktiviteterne olie og energi, havvindmøller, kølecontainere og logistik inden for krydstogtskibe.

"Jeg skal passe på ikke at blande mig for meget" 

"I alle vores segmenter er vi vokset signifikant hurtigere end markedet. En væsentlig forklaring på, at vi vinder markedsandele, skyldes simpelthen, at vi er i stand til at fastholde vores kunder," siger Kim Hedegaard Sørensen, der tiltrådte som ny topchef i Blue Water Shipping for knap fire måneder siden efter selskabets ejer og nuværende bestyrelsesformand Kurt Skov:

"Vi har været i stand til at vinde ganske pæne markedsandele inden for stort set alt, hvad vi laver. Og det er uanset, om vi taler Danmark, Skandinavien eller globalt. Fremgangen er ikke udtryk for, at vi er gået ind med nogle ekstremt aggressive priser. Det er ikke vores stil, og vi køber os heller ikke til forretninger, som det er kotyme i dele af denne her branche," siger Kim Hedegaard Sørensen.

Mumbida - Wings Santos (3).JPG 

Blue Water Holding fremlagde i det foregående regnskabsår i 2011 et regnskab med et overskud før skat på 76,5 mio. kroner, det største i virksomhedens historie, og med en omsætning på 3,5 mia. kroner.

Virksomheden har i dag tæt ved 60 repræsentationer i 26 lande og over 1.000 ansatte.

Ny Blue Water-CEO: Der bliver ingen revolution 

Blue Water Shipping får stor rig-ordre

Læs også