ECB-ultimatum presser Cypern

Cypern har fået en frist til mandag, men regeringen i Nicosia siger, at den har en plan. Den lille nation har udløst ballade mellem Rusland og Europa.

Foto: Petros Karadjias/AP Foto: Petros Karadjias/AP

Værdifulde gasreserver. Militærstrategiske overvejelser. Kolde kontanter.

Cyperns vaklen på kanten af økonomisk ruin er blevet til et storpolitisk magtopgør mellem Europa og Rusland, som begge forsøger at sikre deres langsigtede interesser, og det gjorde i går Cypern til et tema på et længe planlagt møde mellem formanden for EU-kommissionen og Ruslands premierminister.

Men det er en farlig leg for Cypern.

Den Europæiske Centralbank gav torsdag morgen cyprioterne en frist indtil mandag. Derefter vil den økonomiske livline til ønationens banker blive klippet over. Meldingen understregede, at eurozonens tålmodighed er slidt tynd.

Rusland risikerer ifølge russiske medier at miste omkring 23 mia. euro, hvis bankerne i den lille ønation drejer nøglen om. Det skyldes dels øens rolle som bankcenter og skattely for russiske forretningsfolk. Og dels at flere russiske storbanker har store porteføljer af cypriotiske statsobligationer.

»Derfor har Rusland en interesse i at undgå, at Cypern kollapser, og derfor går russerne nu som katten om den varme grød og overvejer, hvordan de langsigtet bedst sikrer deres interesser,« siger Carsten Møller, senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

En mulighed for russerne kunne være at øge sin tilstedeværelse i Middelhavsområdet med en militærbase eller andele i statslige selskaber som det cypriotiske gasselskab, påpeger han med henvisning til oliemillionerne under havbunden ud for Cyperns kyst. Cypern vil også være en god udkigspost til EU.

Det er muligvis i den sammenhæng, at den cypriotiske regering torsdag sagde, at den har politisk opbakning i parlamentet i hovedstaden Nicosia til en plan B i stedet for den kontroversielle bankskat, som tirsdag blev stemt ned med et rungende nej. Cyperns finansminister, Michael Sarris, forhandlede torsdag for anden dag i træk med sin russiske kollega Anton Silouanov, som cyprioterne også håber, vil forlænge et lån fra 2011 på 2,5 mia. euro.

Bankskat opretholdes

Efter den nye plan vil regeringen oprette en redningsfond formentlig via en delvis privatisering af statslige selskaber, andele i øens formodede enorme naturgasreserver og inddragelse af pensionsfonde. Den kontroversielle bankskat vil blive opretholdt, men nu kun med en engangsskat på 5 pct. på indeståender over 100.000 euro. Det kan rejse omkring 3 mia. euro. Det resterende beløb op til 5,8 mia. euro, som regeringen skal rejse som en del af kravet for at få hjælpepakken på 10 mia. euro fra eurozonen, skal komme fra fonden. Cyperns politikere diskuterede i aftes forslaget i parlamentet, og der er også et planlagt telefonmøde i eurogruppen, men det var med ryggen mod muren. Lederen af de 17 eurogruppe-medlemmer, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, understregede alvoren ved at sige, at »Cypern repræsenterede en systemisk risiko til euroen«.

Tab af point

Hvis ECB gør alvor af sin trussel, kan det udløse en spiral af hændelser, der kan føre til en cypriotisk euro-exit, men også vil være et tab af vigtige tillidspoint for den øvrige eurozone. Det kan blive dyrt. Især hvis eurokrisen blusser op i Italien, hvor politikere stadig ikke har dannet regering efter det rodede valg i februar. Cyperns to største banker, Bank of Cyprus og Laiki (også kaldet Cyprus Popular Bank), menes begge at være afhængige af livlinen, og den cypriotiske centralbankchef bekræftede i aftes at Laiki delvis vil blive afviklet for at undgå en konkurs i næste uge. Dog vil indlån under 100.000 euro blive garanteret, sagde han ifølge Reuters.

Uroen begyndte i weekenden, efter at eurogruppen blev enige om, at Cypern skulle finde pengene ved at lægge en engangsskat på bankindeståender. Siden har bankerne og den cypriotiske fondsbørs holdt lukket, foreløbigt indtil tirsdag, og cyprioterne er blevet stærkt afhængige af kontanter. De kan stadig hæve i kontantautomater, men mange butikker er holdt op med at tage imod checks. Benzinstationerne vil ikke længere tage kreditkort. Restauranter vil have kontakter, og det er alt sammen med til at understrege, at Cypern er et land, som lige nu lever på en livline.

»Cypern har kombineret alt, der er gået galt andre steder.« Læs økonomen Paul Krugmans klumme i New York Times her.

Læs også