Fords europæiske strategi utilstrækkelig

Fords nedskæringer af arbejdspladser og lukning af fabrikker i Europa sidste år kan vise sig ikke at være nok til at standse selskabets tab i på det gældsplagede kontinent.

Én arbejder i færd med at bygge en Ford Fiesta på en Ford-fabrik i Tyskland.  Foto: AP/Frank Augstein

Mindre end fem måneder efter at Ford lukkede adskillige produktionsfaciliteter ned i Europa, viser det sig nu, at bilgigantens faldende salg stadig er et stykke vej fra det ønskede mål, og at selskabet i fremtiden kan få svært ved at vinde tabte markedsandele tilbage fra konkurrenterne. Det skriver Reuters.

- De antagelser selskabet lavede, da de lavede planerne er ikke længere gyldige, vurdere analytiker ved UBS Philippe Houchoi.

Ford insisterer

I januar nedreviderede Ford sine europæiske tabsforventninger for 2013 2 mia. dollars fra 1,5 mia. dollar. Samtidig faldt salget 23,4 pct. i årets første to måneder, hvilket er mere end to gange markedstendensen viser tal fra europæiske Automobile Manufacturers' Association.

Fords markedsandel faldt i perioden 1.2 pct. til 6,6 pct. Fords talsmand Mark Truby har ikke villet bekræfte 2012-tallene og insisterer på, at Ford er på vej til at vende de dårlige resultater.

- Vi er i bund og grund i gang med at omstrukturere vores europæiske foretagende ved at udvikle nye produkter, forbedre vores brand og nedbringe vores omkostninger, udtaler Mark Truby.

Vrede og glæde

Den amerikanske bilgigant lukkede sidste år tre fabrikker i Belgien og Storbritannien og afskedigede 6.200 ansatte for at reducere den overproduktionskapacitet som selskabet havde i Europa. Selv om det naturligvis skabte vrede blandt de ansatte og fagforeningerne, var investorerne glade for, at Ford havde modet til at træffe så svær en beslutning som andre bilfabrikker, heriblandt amerikanske GM har udskudt.

Salget af fabrikkerne skyldes til dels også den økonomiske krise i eurozone, som yderligere har forværret branchens overkapacitet i regionen. Det samlede europæiske bilsalg nåede i 2012 det laveste niveau i 17 år og forventes at falde yderligere i år. Ford aktien er steget 6,5 pct. til 13,36 dollar i løbet af de seneste 12 måneder. 

Læs også