Forsker: Uskønt propagandaforløb

Arbejdsmarkedforsker kalder lærerforhandlinger helt specielle.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen er spændt på at se, hvordan en politisk indgriben i lærerkonflikten vil tage form.  Foto: Peer Pedersen

Lærerforhandlingerne har været noget for sig på flere områder.

Det mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

Man får hele tiden den tanke, at der er lagt en masterplan

Flemming Ibsen, Arbejdsmarkedsforsker

For det første finder han forløbet meget specielt, fordi forhandlingerne forløber sideløbende med forhandlingerne om folkeskolereformen.

"I forslaget til reformen er der et ønske om, at lærerne skal være mere sammen med eleverne, og derfor bliver overenskomstforhandlingerne meget politiserede," siger Flemming Ibsen.

"Der er sket en sammenkædning af de to ting, og det er blevet meget mudret og kompliceret. "

Hvis de var parate til at forhandle, ville de sidde bag nedrullede gardiner og ikke stå i TV2 News og sidde og skrive debatindlæg

Flemming Ibsen, Arbejdsmarkedsforsker

En masterplan?

Han siger, at det aldrig er sket før, at der kører poltiske forhandlinger samtidig med overenskomstforhandlingerne.

"Det har gjort forløbet meget uskønt. Og man får hele tiden den tanke, at der er lagt en masterplan."

For det andet har forløbet været karakteriseret af ugelange kampagner og uenigheder, som parterne ikke har været blege for at udstille i medierne.

Mange offentligt ansatte synes ikke, det er urimeligt at være på arbejdspladsen 37 timer om ugen

Flemming Ibsen, Arbejdsmarkedsforsker

Propaganda for at få sympati

"De har jo været mere i medierne end de har siddet sammen og forhandlet. Hvis de var i bevægelse og parate til at forhandle, ville de sidde bag nedrullede gardiner og ikke stå i TV2 News og sidde og skrive debatindlæg," siger Flemming Ibsen og fortsætter:

"Det er helt klart propaganda for at få sympati for sine synspunkter."

Når lærerne nu har været i medierne og sige, at de har forsøgt at strække "bevæge sig ind på KL's banehalvdel", så er det ifølge arbejdsmarkedsforskeren et forsøg på at fremstå i et godt lys og placere skylden hos modparten.

Ingen har rykket sig

"Hvorfor har man ikke fået en aftale, hvis de virkelig er gået med på KL's præmisser? Det er svært gennemskueligt. Hvis lærerforeningen havde opfyldt kravene, så havde vi jo en aftale nu," siger han.

Bondos udspil

- Skolelederen har fuld ledelsesret

- Normperioden er 4 uger á gennemsnitligt 37 arbejdstimer.

- Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

- Der ydes tillæg eller oparbejdes frihed for arbejde udført uden for normal arbejdstid.

- Aldersreduktion for ældre medarbejdere over 60 fastholdes.

- Hver skole garanteres en pulje tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen, som skolelederen fordeler til lærerne.

- Kommunerne må selv vælge, om de vil bruge den nye model eller den nuværende A08-aftale.

Kilde: DLF

"Reelt har ingen af parterne bevæget sig meget, siden forhandlingerne begyndte.

Den afgørende knast er fortsat forberedelsestiden.

Knasten

Lærerne ønsker, at der skal laves centralt bindende regler for forberedelsestiden. Og de ønsker, at der ikke skal være tilstedeværelsespligt, ifølge Flemming Ibsen.

Omvendt ønsker KL, at forberedelsestiden kan aftales lokalt på den enkelte skole, ligesom de ønsker en 37 timers uge, hvor det er reglen, at læreren er på skolen i arbejdstiden.

KL's krav
- Hvad arbejdstidens bruges til, skal aftales lokalt og i dialog mellem lærere og ledelse.

Der er blandt andet uenighed om, hvorvidt forberedelsestiden skal være ens for alle, eller differentieres efter f.eks. erfaring, fag eller antallet af klasser med den samme undervisning.

"Jeg vil ikke forholde mig til, om kravene er fair eller ej. Men der er mange andre offentligt ansatte, som ikke synes, det er urimeligt at være på arbejdspladsen 37 timer om ugen."

Afventer det statslige område

Flemming Ibsen er helt sikker på, at der kommer en lockout af lærerne. Men han ved ikke, om den evt. bliver udskudt 14 dage.

Det er meget sandsynligt, at de vil få en kompensation i form af lønforhøjelse

Flemming Ibsen, Arbejdsmarkedsforsker

"Jeg er sikker på, at man afventer og ser, hvad der sker med det statslige område på mandag med bl.a. privatskolerne," siger Flemming Ibsen, som mener at efter denne afklaring, vil lærere, forældre og elever blive klogere på, om skolen er åben efter påske eller ej.

Han har meget svært ved at forestille sig, at nogen af parterne giver sig. Og det er ikke muligt at finde en middelvej, når den ene part ønsker centrale bindinger og den anden ikke gør.

Vil de tilgodese lærerne?

"Men jeg er meget spændt på et evt. politisk indgreb i konflikten. Vil de tilfredsstille KL med deres krav eller vil de også tilgodese lærerne? Hvis regeringen har brug for flere timer på skolerne, kan de jo lave den aftale, som nu gælder for gymnasieskolerne."

Hvis det bliver lærerne, der taber magtkampen, er det meget sandsynligt, at de vil få en kompensation i form af lønforhøjelse og evt. penge til efteruddannelse.

Læs også