Professor: Det ender med et regeringsindgreb

Selv hvis konflikten varede i 100 år, ville KL og Danmarks Lærerforening ikke nå til enighed, mener professor.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen Foto: Peer Pedersen

Parterne i konflikten står så langt fra hinanden, at den eneste måde at få lærerne tilbage til tavlerne, er hvis regeringen griber ind.

Det mener Flemming Ibsen, professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, der har fulgt kampen mellem Danmarks Lærerforening og KL tæt.

"Om så konflikten varede i 100 år, ville parterne ikke nå til enighed. Anders Bondo Christensen (formand for Danmarks Lærerforening, red.) har ikke nogen exit-plan, så derfor kan han ikke underskrive en aftale med KL. Derfor kan konflikten kun løses ved et regeringsindgreb," siger han.

KL kan køre Danmarks Lærerforening økonomisk i sænk ved at trække lockouten ud

Flemming Ibsen, professor ved Aalborg Universitet

Forhandlingerne brød sammen

Regeringsindgreb

Regeringsindgreb er langt fra et ukendt fænomen i en faglige kamp.

  • De sidste to store konflikter - den såkaldte Skraldekonflikt i 1995 og Storkonflikten i 1998 - endte begge med politiske indgreb.
  • Overenskomstforhandlingerne i foråret 1998 endte i en storkonflikt, som de fleste danskere især husker, fordi vi gik amok og hamstrede fødevarer i stor stil. Især gær stod højt på listen.
  • Oprindeligt var der et forhandlingsresultat, der dog blev stemt ned ved en urafstemning på LO-området. Kravene var højere mindsteløn, bedre pension og en sjette ferieuge.
  • Storkonflikten, der lammede det danske arbejdsmarked, endte i et regeringsindgreb, der blev legitimeret med hensynet til kyllingeproducenterne "hvis kyllinger ellers dør af sult".
  • Ved begge politiske indgreb i 1995 og 1998 fastlagde regeringen indholdet i lovindgrebet. Det kan også bliver tilfældet i denne konflikt.
  • Tidligere har politikerne foretrukket at ophøje et mæglingsforslag til lov eller vedtage en lov om tvungen voldgift.
  • Det har været noget nyt, at regeringen og politikerne i de senere år har forholdt sig langt mere selvstændigt i forhold til form og indhold.

Kilde: leksikon.dk

Striden mellem KL og Danmarks Lærerforening går på lærernes nuværende arbejdstidsregler, hvor der i dag er faste rammer for lærernes forberedelsestid og antallet af undervisningstimer.

På den ene side vil kommunerne give skolelederne retten til at bestemme, hvordan lærernes arbejdsdag skal skrues sammen. Lærerne med formand Anders Bondo Christensen i spidsen har hårdnakket kæmpet imod KLs forslag, da han mener, at det vil betyde mindre forberedelsestid og dermed dårligere kvalitet i undervisningen.

De seneste uger har Anders Bondo Christensen og KLs topforhandler Michael Ziegler forsøgt at nå til enighed i Forligsinstitutionen, men i denne weekend stod det klart, at parterne står så langt for hinanden, at de ikke vil kunne nå til enighed. Derfor ser det ud til, at en lockout af lærerne fra den 2. april bliver en realitet.

Regeringen kan stoppe konflikten

Lockouten betyder, at ca. 50.000 lærer ikke må undervise, og det rammer i sidste ende op imod 500.000 elever. Selv om såkaldte tjenestemandsansatte lærere ikke bliver lockoutet er der ikke kapacitet nok på skolerne til at passe alle børn, og det kan skabe kaos for de forældre, der må finde alternativer til deres børn.

Selv om lockouten vil skabe store problemer for landets forældre, sidder KL med meget stærke kort på hånden i konflikten, vurderer Flemming Ibsen.

"KL kan køre Danmarks Lærerforening økonomisk i sænk ved at trække lockouten ud. Det har lærerne ingen interesse i, så derfor kan et regeringsindgreb være en den løsning Anders Bondo Christensen håber på. På den måde kan han sige, at han kæmpede, men tabte," siger Flemming Ibsen.

Læs også