Hvad med den danske aftalemodel?

"Regeringen spiller hasard med den bedste model i verden," lyder kritikken efter lockoutmelding af lærere.

Lockouten af lærerne bringer bange anelser for fremtiden, ifølge arbejdsmarkedsforsker. Foto: Niels Hougaard

Den har mere end 100 år på bagen, har skabt vækst og velværd i det danske samfund, og den vækker misundelse i store dele af verden.

Alligevel er den danske aftalemodel, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere forhandler om en overenskomst, blevet sat gevaldigt på prøve den seneste tid.

Efter sammenbruddet i forhandlingerne mellem kommunerne og lærerne står modellen væsentligt svagere, vurderer Henning Jørgensen, som er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Om lockouten
  • Efter påske bliver de cirka 17.000 statsansatte lærere lockoutet. Det sker, efter at overenskomstforhandlingerne mellem lærerne og staten mandag er brudt sammen efter møde i Forligsinstitutionen.
  • Det betyder, at de statsansatte lærere nu står i samme situation som de cirka 45.000 kommunalt ansatte lærere, der også bliver lockoutet efter påskeferien.
  • De statsansatte lærere er blandt andet ansat på privatskoler, efterskoler, ungdomsskoler, produktionsskoler, daghøjskoler, sprogcentre, erhvervsskoler, landbrugsskoler, søfartsskoler, maskinmesterskoler samt AMU- og VUC-centre.
  • De tjenestemandsansatte lærere er dog ikke ramt af lockouterne. De tæller cirka 15.000 lærere.
Kilde: Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet

Politisk hasard

Regeringen beskyldes, sammen med kommunerne, for at have orkestreret forhandlingsforløbet på forhånd. Hvis det er sandt, befinder den sig på et skråplan, mener Henning Jørgensen.

"I så fald spiller regeringen politisk hasard med den bedste model i verden. En model, som er kendt for at sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet," siger han til Jyllands-Posten.dk.

Det er uenighed omkring lærernes arbejdstid, den såkaldte arbejdstidsaftale, der nu betyder, at 70.000 lærere landet over bliver lockoutet efter påsken.

Ballade og brændte biler

Lockouten bringer bange anelser for fremtiden, mener Henning Jørgensen. Konsekvenserne er store, hvis politikerne har et ønske om fremadrettet at overtage forhandlinger mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

"Hvis de danske politikere vil have sydeuropæiske tilstande med demonstrationer, ballade og brændte biler i gaden, skal de bare fortsætte den vej, de er slået ind på," siger han og bruger Frankrig og Grækenland som eksempel.

"Skiftende regeringer gør, at arbejdsgiverne ikke har vished for fremtiden. Og når der opstår stridigheder, nedlægger lønmodtagerne arbejdet og går ud i gaderne for at råbe, skrige og skabe sig, i stedet for at parterne kan sætte sig stille og roligt ved et forhandlingsbord og finde frem til en løsning."

Forhindrer kaos

Ifølge Henning Jørgensen forhindrer den danske model kaotiske tilstande.

"Den danske model fungerer som en daglig konfliktløsningsmodel, hvori arbejdsgivere og deres ansatte har mulighed for at skabe et godt samarbejde i hverdagen. Det er noget, der har været med til at skabe vækst og velfærd i samfundet," forklarer han.

"Derfor er det også underligt, hvis staten har et ønske om at underminere modellen indefra."

Læs også