Skandalefly i luften igen

Det ulykkesramte drømmefly er igen på vingerne.

Det såkaldte drømmefly - Boeing 787 Dreamlineren - lettede mandag fra Seattle til en to-timers testtur.

Testflyvningen var vigtigere end de fleste. I hvert fald for Boeing-koncernen, der forsøger at bevise overfor branchen, at deres fly er sikre nok.

Hele flåden af disse fly har ellers været holdt på jorden siden januar, fordi batterierne i enkelte tilfælde er blevet kraftigt overophedet, hvilket har medført røg- og brandudvikling.

Batterier redesignet

Nu har Boeing redesignet batterierne og forsøgt at at komme problemet til livs, og denne testflyvning skulle netop vise, at Dreamliner-flyet ikke udgør nogen risiko i luften.

Både de amerikanske og de japanske myndigheder er stadig ved at undersøge flyenes sikkerhed, inden de igen kan få lov at flyve med passagerer.

Læs også