Danske forbrugere vil smide langt mindre mad ud efter dette års påskefrokoster.
Påskelørdag har traditionelt været en af de travleste indkøbsdage om året.
Folk har det med at hamstre, men nu er der mulighed for at købe ind flere dage i påsken, fordi nogle butikker, kan holde åbnet i helligdagene.
Men sådan behøver det ikke være længere.
For den nye lukkelov gør, at nogle dagligvarebutikker også kan holde åbent i påskens helligdage.
Det giver danske forbrugere mulighed for at sprede deres indkøb ud, så de ikke behøver at hamstre varer, og derved risikere at få købt for meget.
Mange danske forbrugere er blevet meget bevidste om at minimere deres madspild. Halvdelen vil således gøre en aktiv indsats for at mindske deres spild i påsken. Det vil de blandt andet gøre ved at bruge påskefrokosternes rester i nye retter.
Det viser en markedsanalyse om udviklingen i madspild af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad, som netop er offentliggjort. Undersøgelsen omfatter 1.317 personer.
25 pct. af dem synes, det er vanskeligere at undgå madspild i forbindelse med højtiden end til hverdag, mens over 40 pct. ikke oplever det som en udfordring.
Liberaliseringen af lukkeloven har ifølge Selina Juul, der er stifter af Stop Spild Af Mad, været vigtig i kampen for at nedbringe madspild. Traditionelt har påskelørdag været eneste mulighed for at indkøbe forsyninger for danske forbrugere i påsken.
”Folk har det med at hamstre, men nu er der mulighed for at købe ind flere dage i påsken, fordi nogle butikker, kan holde åbnet i helligdagene. Derfor behøver danskerne ikke købe så meget ind ad gangen, som de tidligere har været nødt til,” siger Selina Juul.
Hun peger desuden på, at finanskrisen har gjort forbrugerne mere påpasselige og på, at de mange kampagner mod madspild, er ved at virke.
Ifølge undersøgelsen har hver anden forbruger mindsket sit madspild i løbet af de seneste år. Det ligger i tråd med at der - ifølge Danmarks Statistik - i løbet af de seneste fem år er blevet solgt 10 pct. færre fødevarer i Danmark.
Især de yngre familier er blevet gode til at mindske deres spild. Det kan skyldes andre værdier og prioriteringer, men også at flere af kampagnerne for at undgå madspild i høj grad har været rettet mod dette segment.
Den vigtigste gevinst ved at minimere sit madspild er, at man kan spare penge, som man så kan bruge på andre goder end fødevarer.