Danskere vil ikke være chefer

LEDELSE: Færre end hver fjerde dansker har ambitioner om at blive leder. Det placerer Danmark helt i bund i en stor, international undersøgelse.

Marie Enemark Olsen deltager i et talentprogram i Grundfos, som skal gøre hende klar til en dag at få et lederjob i koncernen. Foto: Gregers Tycho Marie Enemark Olsen deltager i et talentprogram i Grundfos, som skal gøre hende klar til en dag at få et lederjob i koncernen. Foto: Gregers Tycho

» Tænk! Så skal du være direktør inde i København!«

»Ikke så højt mor!«

»Åh, det får de jo alle sammen at vide før eller siden.«

»Nej, for jeg skal være bestyrer i en butik i Skælskør.«

Den unge ambitiøse førstemand Arnold Winther bliver i tv-serien Matador fælt skuffet, da han finder ud af, at han alligevel ikke er tiltænkt den fine post som direktør for Mads Skjerns nye klædefabrik i København.

Det samme gør hans mor, fru Violet.

Men det er en skuffelse, som langt de fleste danskere slipper for.

En stor undersøgelse foretaget af det internationale rekrutteringsbureau Randstad placerer Danmark helt i bund som det land, hvor færrest lønmodtagere drømmer om en chefstilling. Mindre end hver fjerde på det danske arbejdsmarked har ambitioner om at blive leder.

Tine Ryg Cebrian, HRmanager i Randstad, der står bag undersøgelsen, mener, at krisen har gjort det mindre attraktivt at stræbe efter en chefstilling.

Handler om bundlinjen

»Lederrollen har ændret sig markant. Før krisen var der i højere grad fokus på ting, der gjorde lederen til en vellidt person i virksomheden; man arrangerede gå hjem-møder, træning og uddannelse af medarbejderne. I dag handler det i langt højere grad om bundlinjen end tidligere, og det kan være med til at fjerne noget af motivationen,« siger Tine Ryg Cebrian.

Men krisen er langt fra den eneste årsag til danskernes manglende lyst til at gå efter chefposterne. Det mener Tune Hein, ledelsesrådgiver og direktør i konsulentvirksomheden Hein Degn & Partnere.

Lederambitioner

Undersøgelsen

Der er stor forskel på, hvor stor en andel af lønmodtagerne, der har ambitioner om en chefpost. Det viser en undersøgelse foretaget i 32 lande.

Top tre

  • Indien (91 pct.)
  • Mexico (89 pct.)
  • Kina (88 pct.)

Bund tre

  • Tjekkiet (30 pct.)
  • Ungarn (23 pct.)
  • Danmark (23 pct.)

»Det siger noget om manglende ambitioner, og det er bekymrende. Vi er blevet et livsstilsorienteret samfund, hvor vi går tidligt hjem, børnene bliver projektbørn, vi holder meget ferie osv. Det er godt for nogle ting, men det er ikke godt for produktiviteten,« siger Tune Hein.

Mens lederambitionerne er i bund i Danmark, er det noget helt andet i lande som Indien, Mexico og Kina, der topper listen. Her svarer langt over 80 pct. af de adspurgte lønmodtagere, at de går efter en dag at blive chef.

En kæmpe forskel

»Det er lande, hvor det gør en kæmpe forskel, om man lykkes med sin karriere. For dem gør det forskellen på, om de kan sende penge til deres forældres pension, om de skal bo en masse mennesker sammen på et værelse, eller om de kan få egen bolig. Det gør dem ekstremt sultne på penge og karriere. Det er vi ikke i Danmark. Vi er mætte og sultne på noget andet. Vi er sultne på børn, fritid og oplevelser,« siger Tune Hein.

Professor i ledelse ved Aalborg Universitet Anders Drejer er ikke overrasket over den danske bundplacering på listen.

»Det hænger sammen med, at vi har det utrolig godt i vores samfund, og set i det lys er det sådan set ikke overraskende. Unge mennesker er holdt op med at kalde deres chefer for chefer, men kalder dem i stedet for megaansvarlige. Det siger noget om, at det ikke er særlig attraktivt at være chef, når man kan tjene stort set det samme uden at være forfremmet til det,« siger Anders Drejer.

Men det er forkert at kalde danskerne for uambitiøse, mener professoren. Ambitionerne ligger bare et andet sted. Han peger på, at en række andre undersøgelser viser, at langt flere unge mennesker end tidligere drømmer om at blive selvstændige.

»Det er paradoksalt nok også, fordi vi har det godt. Vi er så rige, at vi gerne vil skabe noget. Det handler om at realisere sig selv. Det sociale sikkerhedsnet er meget stort, og det er ikke nogen social katastrofe at fejle med en virksomhed. Vi gider måske ikke være chefer, men vi vil utrolig gerne realisere os selv og det at være iværksætter, hvor man egentlig har større ansvar, ser man mere positivt på,« siger Anders Drejer.

Tune Hein deler vurderingen af, at der er kommet et mere positivt syn på det at være iværksætter, og det håber han vil smitte af på den status, der er forbundet med at være leder.

»Det handler om, at samfundet ser, at vi har brug for de her folk, så der bliver mere status forbundet med det at være leder, for vi har brug for nogle seje folk, der gider være ledere og gå foran,« siger Tune Hein.

Læs også